Ny turneringsstruktur i håndbold
01.06.2007
Af Rasmus K. StormDebatten om en ny turneringsstruktur har raset i den senere tid i dansk elitehåndbold. Dansk Håndbold Forbund har derfor igangsat et arbejde med at vurdere fordele og ulemper ved den nuværende set i forhold til en række nye forslag.
Rapporten ”Ny turneringsstruktur – en udfordrende balancegang” gennemgår på baggrund af en interessentanalyse, samt andre supplerende analyser, en række forslag til sammensætning af en ny og mere tidssvarende turneringsform.
Konklusionerne peger blandt andet på, at den sæsonopdelte struktur skal fastholdes, men bør strækkes længere over kalenderperioden af hensyn til at mindske spillerbelastningen. Desuden bør opdelingen i grundspil og slutspil fastholdes, men evt. udvides til flere hold, eksempelvis 8, ligesom de klubber, der ender uden for slutspil og op/nedrykningsspil skal sikres flere kampe.
Endvidere foreslår rapporten, at dameligaen maksimalt gennemføres med 12 hold, men at herreligaen eventuelt udvides, da dansk herrehåndbold er mere bred end damehåndbolden. Endelig skal der skabes incitamentsstrukturer, der gør alle kampe vigtige.
Rapporten er lavet som et udgangspunkt for en kommende debat, der skal munde ud i en endelig beslutning i løbet 2008.
Uanset, hvilket indhold den kommende nye turneringsstruktur får, kan den tidligst indføres med start i 2009