DGI-selskab vil drive haller

29.05.2007

Af Søren Bang
Med DGI-huse og haller har DGI i samarbejde med DGI-byen etableret en ny selvejende institution, der skal sikre flere tidssvarende idrætsfaciliteter.

Moderne velholdte idrætsfaciliteter, hvor det både er muligt at møde traditionel foreningsidræt og mere fleksible og sundhedsprægede idrætstilbud, er en forudsætning for, at foreningslivet kan udvikle sig.

Det er filosofien bag oprettelsen af en ny selvejende institution, DGI-huse & haller, der skal rådgive kommuner og foreninger om, hvordan eksisterende eller nye haller og anlæg kan indrettes, så de passer til et idrætsbillede, hvor forventningerne om fleksibilitet og indbydende omgivelser er stigende.

Den nye institution vil samtidig tilbyde at stå for projektstyring og drift af de anlæg, man indgår et samarbejde med.

Bag den selvejende institution med selskabslignede træk står DGI-byen og DGI. Sidstnævnte har skudt tre millioner kroner ind som startkapital.

”Faren for idrætsforeningerne er at faciliteterne bliver ligesom Banedanmarks skinner – nedslidte og utidssvarende. Og ingen gjorde noget ved det i lang tid. Vi vil vise en anden vej,” begrunder DGI’s formand, Søren Møller, satsningen på dgi.dk.

Tre projekter på vej
Han indtager samtidig formandsposten i den nye institution, som omfatter DGI-byen i København og DGI-huset i Århus. Dertil kommer planer om at etablere nye DGI-huse i Aalborg og Svendborg samt et kommunalt vandkulturhus i Herning til 130 millioner kroner. I det sidstnævnte projekt forhandler kommunen med DGI om drift af huset. 

Den nye direktør, Christian Duus, forventer, at satsningen på de nye huse også vil være til gavn for foreningerne.

”Ved at lade idrætsforeninger og individuelle udøvere mødes i faciliteterne giver det bedre grobund for dem begge – det handler også om fremtidens medlemmer i foreningerne,« siger han.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.