Hed debat om storhal

Skal Atletion have en storhal?

22.05.2007

Af Henrik H. Brandt
Århus drømmer om landets største storhal med plads til op mod 20.000 tilskuere. Byrådet ventes at tage første økonomiske skridt mod en multiarena ved budgetforhandlingerne for 2008, men foreløbig er placeringen af en multiarena det hedeste tema.

Selv om der langt fra foreligger en konkret beslutning eller nærmere detaljer om en realistisk finansiering af en storhal til anslået 1,2 mia. kr. med plads til op imod 20.000 tilskuere, debatterer den århusianske offentlighed i disse dage ivrigt placeringen af en kommende multiarena med tilstødende faciliteter til erhverv og hoteldrift, som om hallen allerede var en realitet.

To nye konsulentrapporter fra henholdsvis COWI og Rambøll Management har samtidig med popikonets George Michaels dobbeltkoncerter med i alt 60.000 gæster og makkerparret Bill Clinton/Kofi Annans talkshows på Atletion inden for fire dage sat yderligere skub i debatten.

Privat interesse
Begge konsulentrapporter peger på, at der findes en vis reel interesse fra private investorer, men samtidig skubber rapporterne til debatten om en eventuel placering af en multiarena. Den hidtidige placering ved idrætskomplekset Atletion på Århus Cyklebanes grund er nu gledet i baggrunden til fordel for en placering på det mere bynære såkaldte godsbaneareal bag ved Musikhuset Aarhus og Scandinavian Congress Centre.

Årsagen til skiftet er ikke mindst, at en række af de adspurgte potentielle investorer og eksperter peger på, at økonomien i et halprojekt først og fremmest skal bæres af sideaktiviteter i form af hoteldrift, erhvervsturisme, boliger, butikker og kontorer, mens der til gengæld er en stigende erkendelse af, at de sports- og underholdningsrelaterede begivenheder, som alt andet lige er drivkraften i mange danske kommuners ønsker om at etablere en multiarena kun i begrænset omfang kan bidrage til driften af selve faciliteten. COWI’s rapport springer let hen over det faktum, at hvor Århus Kommune ejer grunden ved Århus Cyklebane og det tilstødende område med idrætspark og væddeløbsbane, vil godsbanearealets op mod 43.000 kvm. først skulle opkøbes for et trecifret millionbeløb hos DSB.

Lille opland
Selv om de to rapporter afslører en vis uforpligtende interesse fra private investorer og fonde, er der fortsat langt til en konkret anvisning på, hvordan et århusiansk storhalsprojekt skal kunne hænge sammen. COWI konkluderer rent ud, at tilsvarende anlæg i Europa typisk har et befolkningsunderlag på 3,5-10 mio. indbyggere, mens Århus og opland blot er på en mio. indbyggere. Til gengæld har Århus med højere læreanstalter, it-industri osv. en erhvervssammensætning, der ifølge COWI ’indikerer et for oplevelsesøkonomien og dermed multiarenaer gunstigt forbrugsmønster’.

Rambøll Managements bidrag til storhalsdebatten er en såkaldt indledende markedsanalyse blandt potentielle interessenter og investorer, hvoraf enkelte almennyttige fonde. Af en bruttoliste på 35-40 emner udtrykte 11 deres direkte interesse i projektet. Rapporten slår klart fast, at et multihalsprojekt ikke vil være bæredygtigt i en ’privatøkonomisk kontekst’, men at et halprojekt skal vurderes ud fra de afledte effekter i forbindelse med arrangementerne samt som en langsigtet vækstdriver for byen. Samtidig forventer Rambøll Management, at det vil tage mindst 5-10 år, før en århusiansk storhal for alvor kan give afkast, fordi store kongresser og sportsbegivenheder ofte planlæges med meget lang tidshorisont.

Flere halplaner
Foruden Århus er der for tiden mere eller mindre konkrete planer om storhaller med plads til over 8000 tilskuere i byer som København, Kolding, Sønderborg og Næstved. For tiden er den største hal i Danmark ud over den overdækkede Parken at finde i Messecenter Herning, hvor en af udstillingshallerne kan omdannes til en sportshal med plads til 10.000 tilskuere.

Kapløbet om at blive vært for Danmarks første egentlige storhal er forstærket af regeringens handlingsplan for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder, hvor en del af den samlede fire-årige satsning på 260 mio. kr. er øremærket eliteidrætsfaciliteter.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.