EM i fodbold skal til Østeuropa

Med valget af Polen/Ukraine som fælles værtslande for EM-slutrunden i fodbold i 2012 får fortalerne for store idrætsbegivenheders samfundsmæssige potentiale en god case, for de to værtslande får brug for at løfte en række store opgaver undervejs mod værtskabet.

Polen/Ukraine stillede med en imponerende delegation af statsledere og sportsstjerner i Cardiff, hvor otte ud af de 12 stemmeberettigede medlemmer af UEFA’s bestyrelse allerede i første valgrunde afgjorde sagen. Favoritterne fra Italien fik fire stemmer, mens Ungarn/Kroatien ikke fik en eneste stemme.

Det var Østeuropas tur
Bag det overraskende valg ligger muligvis en konsekvens af Italiens store problemer med hooliganisme og match fixing, men også polsk ligafodbold har haft enorme korruptionsproblemer, lige som hverken Polen eller Ukraine ligefrem er kendetegnet af stor politisk stabilitet.

Udslagsgivende blev derfor snarere en formentlig berettiget følelse i mange af UEFA’s medlemslande af, at turen til at bade sig i lidt af fodboldverdenens glans nu måtte være kommet til Østeuropa, der i stigende grad føler sig marginaliseret til daglig, hvor de store penge og opmærksomheden fra Champions League primært går til vesteuropæisk fodbold.

De to store værtslande har lande begge fremlagt realistiske planer for modernisering og udbygning af stadioninfrastrukturen i de formentlig fire ukrainske og fire-seks polske byer, som kommer til at indgå i afviklingen af de i alt 31 kampe under slutrunden. Flere af byggerierne er allerede i gang. Samtidig har de to lande fremvist såvel politisk som befolkningsmæssig opbakning til deres kandidatur.

Store afstande og begrænsede erfaringer
Da UEFA i 2005 foretog den første evaluering af kandidatlandene blev Polen/Ukraine slået af såvel Italien som Ungarn/Kroatien, og det fremgår da også af det offentliggjorte evalueringsmateriale, at der er flere udfordringer forude for de to værtslande.

Afstandene mellem EM-byerne er enorme med gennemsnitlige afstande på 900 km mellem spillebyerne og mangelfulde trafikforbindelser. Samtidig er hotelkapaciteten i flere af EM-byerne yderst begrænset, lige som der mangler trænings- og indkvarteringsfaciliteter til de 16 deltagende lande. Også strukturelle forhold som ophavsrets- og skattelovgivning er ifølge UEFA’s evalueringsrapport vidt forskellig mellem de to lande.

Endelig er såvel Polens som Ukraines erfaringer som vært for store idrætsbegivenheder relativt beskeden, lige som klubfodbolden i de to lande bærer præg af krise og store sportslige forskelle. Den polske liga havde i 2004/2005 et gennemsnit på 5230 tilskuere til kampene, mens den ukrainske liga samlede 7199 tilskuere i snit.

Naturligvis ønsker begge lande at bruge EM-slutrunden til at løfte såvel den nationale fodbold som infrastrukturen generelt. Derfor bliver det spændende at følge, om Euro 2012 vitterligt har potentiale til at sætte skub i en positiv udvikling.