Lav benyttelse i idrætsanlæg: Der kan sættes ind på flere områder

Bruges vores idrætsanlæg nok? Det er et emne, som er kommet på dagsordenen, i de seneste uger særligt på Fyn, hvor Fyns Stiftstidende/Fyns Amtsavis har skrevet om emnet.

Mange undersøgelser har i de senere år vist, at der er ledig tid i idrætsanlæggene. Resultater fra forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’ viser, at hele fire ud af ti timer i den mest attraktive tid fra kl. 16 til 22 på hverdage står tomme.

De mange tomme tider kan umiddelbart undre, da det jo mange steder italesættes, at der mangler tider. Og at det er svært at få nye og andre brugere ind i faciliteterne. I forskningsprojektet kommer vi med en række anbefalinger til, hvordan der kan skabes mere aktivitet i faciliteterne, og hvordan nye brugere kan inviteres ind i faciliteterne.

Anbefalinger til at øge benyttelsen
Vi fokuserer i forskningsprojektet på anbefalinger til tre niveauer, som kan være med til at optimere idrætsanlægs præstationer i forhold til at øge benyttelsen. I det følgende opsummeres, hvordan der kan arbejdes med at optimere benyttelsen.

For det første bør kommunernes målsætninger være tydelige, så lederne får bedre muligheder for at indfri dem. Hvem skal prioriteres i faciliteterne, hvilke økonomiske incitamenter er i spil til at sikre højere benyttelse, og hvad er en tilfredsstillende benyttelse?

Kommunerne bør klæde lederne bedre på ved at tilbyde flere ledere efteruddannelse. En tredjedel af alle ledere af idrætsanlæg har ikke nogen form for lederuddannelse, hvilket er væsentligt flere end i andre decentrale velfærdsinstitutioner.

For det andet bør de områdesvarlige ledere i kommunerne og bestyrelserne af anlæggene sørge for, at lederne har et ledelsesrum at operere i. Det nytter ikke at andre blander sig i, hvis fx lederne ønsker at omprioritere blandt brugerne eller invitere nye brugergrupper ind.

For det tredje skal de lokale ledelser turde invitere nye brugere ind i faciliteterne. Lederne skal også turde omprioritere mellem eksisterende grupper.

Flere hensyn at tage
Ovenstående kan lyde enkelt, men det er det ikke. I nogle af de mindre haller, som er dem, der i særlig grad er ramt af lave benyttelsesgrader, kan man med rette spørge, hvem det er, der skal fylde de ledige tider ud.

Nogle steder bliver det relevant at diskutere, om man fortsat ønsker en lokal facilitet som det måske sidste samlingspunkt. I sådanne tilfælde kunne kommunen går i dialog med lokale om, hvordan faciliteten kan bevares. Det er en mere oplyst politisk diskussion, når benyttelsesgraderne er belyst.

En anden overvejelse er, om det at have 60 pct. benyttelse egentlig er så skidt endda. I mange andre offentlige faciliteter, er der givet vis lavere benyttelses grader (i fx kulturhuse, skoler, menighedsrådshuse osv.). Men i stedet for at konstatere, at 60 pct. er tilstrækkeligt, er det relevant at spørge til, hvordan benyttelsen af andre typer af anlæg kunne løftes yderligere. Måske kunne der ligefrem blive plads til idrætsaktiviteter i nogle af disse typer af anlæg?

De analyser, som vi og andre har lavet, viser, at der er ledig kapacitet. Resultaterne fra undersøgelsen vil højest sandsynligt være gældende for hele landet og altså ikke kun i de kommuner, som har deltaget i forskningsprojektet.

Men øget viden om den ledige kapacitet fører desværre for sjældent til ændringer af praksis. Derfor burde det at øge benyttelsen være et fast indsatsområde i alle kommuner – uanset om det aktuelt er blevet målt eller ej.