Facilitetsudvikling på et styrket fundament

Lanceringen af Facilitetsdatabasen.dk med søgbare data på i første omgang næsten 11.000 offentlige og private idrætsfaciliteter på knapt 6.000 lokaliteter i Danmark kan fremover besvare en masse spørgsmål i de hyppige debatter om drift, udvikling og anlæg af faciliteter rundt omkring i landet.

Facilitetsområdet lægger beslag på langt den største del af den offentlige støtte til idrætten i Danmark. Det er derfor utrolig vigtigt, at beslutninger på området bliver taget på det bedst mulige grundlag.

Facilitetsdatabasen synliggør nu for første gang antal, placering og helt konkrete oplysninger om de enkelte faciliteter i samtlige landets kommuner, og den indeholder såvel offentligt støttede som rent kommercielle faciliteter. Facilitetsdatabasen gør det derfor muligt at analysere facilitetsudviklingen i lokalområder, kommuner, regioner og på landsplan på et faktabaseret grundlag.

Databasen hviler på et særdeles omfattende arbejde med at indsamle og validere oplysningerne og udvikle selve Facilitetsdatabasen, som drives af Idrættens Analyseinstitut med støtte fra Lokale og Anlægsfonden. Udviklingsarbejdet har endvidere fået økonomisk støtte af TrygFonden.

I første omgang indeholder databasen faciliteter inden for 15 hovedkategorier med supplerende statistik på bl.a. baner, svømmebassiner og golfhuller. I næste fase vil databasen blive suppleret med flere specialanlæg og nye facilitetstyper i den udstrækning, at det er relevant og muligt at medtage dem i Facilitetsdatabasen.

Samtidig bliver det muligt for brugerne af Facilitetsdatabasen at indberette og korrigere oplysninger ved siden af Idans egen opdatering. Databasen vil derfor blive et dynamisk redskab, som også kan vise konkrete tendenser i facilitetsdækningen over tid.

Stiller nye spørgsmål
Vi har i forbindelse med åbningen af databasen fået udarbejdet et lille notat, der præsenterer en række hovedtal på facilitetsdækningen i landets kommuner og samtidig giver en smagsprøve på, hvordan man kan bruge facilitetsdatabasen i praksis.

Men det er vigtigt, at Facilitetsdatabasen ikke bare bliver et politisk pressionsredskab, der vil føre til bevidstløse anlægsprioriteringer for at ’slå nabosognets nøgletal’. En høj facilitetsdækning er eksempelvis ikke altid ensbetydende med høj idrætsdeltagelse, ligesom lave kommunale udgifter til området ikke altid er ensbetydende med en lav facilitetsdækning. Der er store forskelle i idrætskultur, politikker, driftsformer og prioriteringer fra lokalområde til lokalområde.

Selv om Facilitetsdatabasen altså udfylder et stort tomrum og forhåbentlig bliver et vigtigt analyse- og planlægningsredskab fremover på facilitetsområdet, bør og skal den også bidrage til at stille en række nye spørgsmål. Forhåbentlig kan Facilitetsdatabasen inspirere til, at man undrer sig over forskellene og på den baggrund styrker dialog og erfaringsudveksling mellem anlægstyper, lokalområder og idrætsudbydere og derigennem skaber en bedre drift og planlægning på området.

Muligheden er i høj grad til stede, fordi man i Facilitetsdatabasen kan identificere præcis de konkrete anlæg, der ligger bag tallene. På samme vis give synligheden af de enkelte anlæg mulighed for, at eksempelvis kommuner, bookingportaler eller udbydere af idræt kan ’bygge ovenpå’ på databasen og skabe ny synlighed og nye tjenesteydelser med rod i Facilitetsdatabasen.

Vi ønsker brugerne held og lykke med Facilitetsdatabasen og håber, vi har skabt et nyt redskab, der bliver en helt uundværlig ’facilitet’ i idrætslandskabet og kommer hele den danske idrætssektor til gode i de kommende år.