De gode ideer skal mere i centrum

Nutidens ildsjæle i idrætten har mange ansigter.

Det kan være engagerede og idérige foreningsfolk, som vi kender dem fra hallerne, fodboldbanerne og bestyrelseslokalerne i det mangfoldige forenings- og organisations-Danmark.

Det kan være velklædte forretningsfolk og konsulenter med nye ideer, som måske bliver til indbringende forretningsområder?

Det kan være veltrænede idrætsudøvere, der brænder så meget for deres idræt, at de gør den til en levevej som udøvere, instruktører, rådgivere, centerejere, sundhedsguruer eller lidt af det hele.

Det kan være dynamiske facilitetsledere med et øje på hver finger i forhold til trends og tendenser og falkeblik for lokalsamfundets behov og dermed evne og kapacitet til at skabe ny aktivitet og nye mødesteder i anlæggene.

Det kan være nørdede ingeniørtyper, forskere og programmører, der ved et tilfældigt møde med idrætslige problemstillinger opdager, at det geniale materiale eller avancerede it-program, de netop har udviklet til brug for næste rejse til Mars, som en ’utilsigtet sideeffekt’ skaber helt nye muligheder for særlige idrætsgrene eller nye rekvisitter, som ændrer idrættens vilkår og muligheder.

Det kan være utraditionelle kommunale embedsfolk, som ikke viger tilbage fra at udvikle nye produkter eller metoder til brug for en bedre kommunal forvaltning af idrætsområdet i nært samarbejde med private aktører eller foreningslivet.

Det kan være en af de efterhånden tusindvis af ambitiøse studerende fra folkesundhedsvidenskab, idræt, sportsmanagement, ingeniørstudier eller andre mellemlange og videregående uddannelser, som ser lyset og opdager, at hvis man har lidt tæft for det, er der flere muligheder end nogensinde for at gøre en idrætslig passion til en spændende niche og interessant ny ’jobbeskrivelse’ i en idrætsverden i hastig forandring.

De var der alle sammen, hele den brogede flok, ved førsteudgaven af Idan Sports Innovation Day i Streetmekka i København.

Elefanten i rummet
Med 500 deltagere fra alle hjørner af en idrætssektor i hastig forandring fik arrangementet en premiere over al forventning, og der blev pitchet, netværket, diskuteret, talt og lyttet, så det var en fornøjelse. Deltagerne var meget forskellige – men de havde rigtig mange ting at tale om.

Idan havde på forhånd lagt op til, at Idan Sports Innovation Day handlede om de gode ideer mere end om de gængse idrætspolitiske debatter om struktur, støtteformer og politik. Det ændrer dog ikke på, at struktur, støtteformer og politik var med ved arrangementet som elefanten i rummet:

Dels er det påfaldende ved et kig på deltagerlisten, at idrætssektoren i Danmark i dag er langt bredere end de idrætsaktører, som er inkluderet i lovgivning og politiske debatter.

Dels viste eksempelvis keynote-præsentationerne fra London Sports kommunikationschef Chris Scott eller René Wijlens, Executive Director fra European Platform for Sport Innovation (EPSI), at der i den grad kan være inspiration og gevinster at hente ved at supplere de gængse finansieringsmodeller via udlodningsmidler og folkeoplysningsstøtte med mere strategiske og målrettede programmer, hvor man tager udgangspunkt i at investere i de aktører eller løsninger, som bedst adresserer konkrete idrætsrelaterede problemstillinger eller behov.

Den erkendelse er vi desværre langt fra i den officielle danske idrætspolitik.

Det er en næsten larmende kontrast til Idan Sports Innovation Day, at regeringen på det første idrætspolitiske topmøde nogensinde på Marienborg den 25. september, hvor et bredt udsnit af ministerier, KL og visse fonde var repræsenteret med selveste statsminister Lars Løkke Rasmussen som vært, ikke fandt anledning til at lade idrætssiden repræsentere mere bredt end gennem idrætsorganisationerne DIF, DGI og Firmaidrætten.

På samme vis tager den igangværende revision af udlodningsloven i Folketinget udelukkende udgangspunkt i at styrke idrætsorganisationernes finansiering i en blind tro på, at fremtidens udvikling i idrætssektoren bedst sker ad den slagne vej.

Det er desværre en blindgyde, den statslige idrætspolitik er på vej ind i, men der er stadig mulighed for at justere kursen.

Idan Sports Innovation Day var med til at vise det enorme potentiale for nytænkning og ny energi i den danske idrætssektor – også med muligheder, der rækker langt ud over Danmarks grænser.

Man kan ikke helt afvise, at de toneangivende idrætsorganisationer, DIF og DGI, på lidt længere sigt ved egen kraft begynder at ændre deres investeringsstrategi, når nu regering og Folketing er så langt fra at gribe bolden. DIF og DGI har trods alt bundet hele deres politiske troværdighed op på en vision, Bevæg Dig for Livet’, som ikke kommer til at blive andet end en politisk papirtiger, medmindre den følges op af radikal nytænkning.

Måske var Idan Sports Innovation Day på den måde en spæd begyndelse på en ny forståelse og en langt bredere dialog på tværs af en idrætssektor, der aldrig har været bredere end i dag? Man kan altid håbe det.