En branche i hastig udvikling

Bladrer man i gulnede eksemplarer Halinspektørernes medlemsblade fra 1970’erne og 1980’erne vil man kunne konstatere, at faglige diskussioner om bedre drift eller bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter ikke er nogen ny opfindelse.

Allerede i 1977 fik Halinspektørerne eksempelvis en venlig opsang af daværende chefkonsulent og senere generalsekretær for DIF, Bent Agerskov, der mindede halinspektørernes årsmøde om, at en effektiv udnyttelse af hallerne forudsatte, at der også var plads til andre end idrætsforeningerne:

”…Idet et stigende antal personer dagligt frekventerer diverse motionscentre og betaler meget store beløb for at blive motioneret på en eller anden måde i stedet for at betale et eller andet beskedent beløb for at benytte de faciliteter, som idrætsforeningerne og kommunerne råder over. Her ligger en stor opgave såvel for idrætsforeningerne som de offentlige myndigheder at oplyse om de mange muligheder, der findes,” sagde Bent Agerskov blandt andet dengang for 40 år siden.

På den vis kan man sige, at spørgsmålet om drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter måske ikke har rykket sig så meget, som man godt kan gå rundt og tro.

Og så alligevel: Stadig flere aktører har meldt sig på banen i spillet om drift, ledelse og organisering af faciliteter blot i den halve snes år, Idrættens Analyseinstitut har været en del af idrætsbilledet i Danmark.

Der er bred enighed om, at eksempelvis følgende faktorer i høj grad påvirker området:

• demografiske forskydninger i befolkningen
• forandrede idrætsvaner
• nye strukturer og forventninger på det kommunale område
• fremmarchen af mange kommercielle aktører med et andet syn på idrætsfaciliteternes rolle og potentialer
• nye faglige sammenslutninger med en faglighed og holdning til indsatser og beslutninger på facilitetsområdet

Tilsammen skaber udviklingen et miljø, hvor mange forskellige aktører i dag bidrager til mangfoldighed, debat og fokus på hele tiden at finde bedre løsninger eller imødegå strukturelle udfordringer på facilitetsområdet.

Mange aktører
Halinspektørforeningen har i de senere år bredt sit sigte fra primært sociale og faglige sammenhænge til i endnu højere grad at bidrage med viden, rådgivning og kompetencer til feltet som manifesteret i etableringen af Videncenter for Idrætsanlæg i 2012.

Danske Sportsfaciliteters Brancheforening meldte sig som helt ny aktør i 2014 med et ambitiøst sigte om at skabe en ny faglighed og en stærkere fælles stemme fra facilitetsledelsernes side.

Mere anonymt i det brede billede af sektoren kan man opleve både etablerede og nye foreninger som eksempelvis Groundsman Association Denmark (græs/fodbold), Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Danish Greenkeeper Association (golf), Den Nationale Platform for Gadeidræt (gadeidrætsfaciliteter), Dansk Fitness & Helse Organisation (kommercielle fitnesscentre), Foreningsfitness m.fl. byde ind med viden og rådgivning på facilitetsområdet til forskellige grupperinger i branchen.

Etablerede idrætsorganisationer som DIF og DGI har begge på forskellig vis skruet op for blusset i forhold til rådgivning og politisk lobbyarbejde på facilitetsområdet. Team Danmark arbejder med at udvikle et nationalt elitesportscenter, og kræfter i fodbolden gør det samme i forhold til et nationalt fodboldcenter.

Private konsulentfirmaer specialiserer sig i stigende grad i analyse og rådgivning på facilitetsområdet, erhvervsuddannelserne får i stigende grad øje på facilitetsledelse som et specifikt uddannelsesområde.

En ’nyere’ spillere som Lokale og Anlægsfonden med efterhånden 20 år på bagen er i dag langt fra alene om at repræsentere faciliteterne i det formelle idrætsbillede. Også Lokale og Anlægsfonden udvider i stigende grad sit sigte fra de ’kreative mursten’ til også at omfatte ’softwaren’, nemlig de mennesker og miljøer, der får de fysiske rammer til at leve for alvor.

Positiv interesse
Samlet set er det positivt for idrætten, såvel den traditionelle foreningsidræt som nye typer af idrætsudøvere og idrætstendenser, at der kommer øget fokus på drift, ledelse og organisering af idrætsfaciliteter. Tendensen går mod, at god ledelse af offentlige idrætsfaciliteter bliver et højere prioriteret kommunalt indsatsområde på linje med den udvikling, der allerede sker på mange andre offentlige serviceområder.

Det kan godt være, at midlerne fra det offentlige til det samlede område ikke er stigende, men alene det, at der produceres og deles viden og nye tanker som aldrig før på området bidrager til en positiv udvikling.

Tallene fra ’Danskernes motions- og sportsvaner 2016’ viser overordnet, at danskerne er tilfredse med de lokale faciliteter og udfoldelsesmuligheder på idrætsområdet, men samtidig er mange aktører i sektoren drevet af en vilje til hele tiden at gøre det bedre samt ikke mindst blive bedre til at forny sig og til at engagere og tiltrække nye målgrupper til idrættens fysiske rammer.

Formålet med det fælles forsknings- og formidlingsprojekt, som med støtte fra TrygFonden og Lokale og Anlægsfonden netop i disse år er gang i regi af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU og Idrættens Analyseinstitut, er naturligvis netop at bidrage med et forbedret videns- og ledelsesgrundlag til de mange aktører på området.

Projektet skal samtidig være med til at styrke fundamentet under fremtidens politiske beslutninger på lokalt og nationalt niveau samt efteruddannelser og formelle uddannelser i forskellige regi.

Med de mange positive tiltag og gode hensigter på facilitetsområdet fra mange sider har vi fra Idrættens Analyseinstituts side et begrundet håb om, at der i de kommende år vil komme endnu mere fokus på at skabe gode, inkluderende og inspirerende idrætsmiljøer flere steder i landet.

De gode hensigter er til stede – det var de også i 1970’erne – men forhåbentlig vil der i fremtiden blive såvel mere konkret handling som flere gode redskaber at trække på for ledere, kommuner og andre lokale aktører, der arbejder på at gøre en forskel for deres lokalsamfund på facilitetsområdet.