Konflikten løst: Har DFU sejret ad helvede til?

Overbliksartiklen er en opfølgning på de tre artikler 'Dommerkonflikt: Forsoning forude?', 'Endeløs påskeferie' og 'Dommerkonflikt åbner diskussion om frivillighed'.

Der flød positive toner og optimisme allerede efter det første møde mellem DBU Jylland og de lokale dommerklubber. Og på mødet mellem toppen i DBU og DFU blev de gode takter stadfæstet og konflikten afblæst . Dermed er der igen dommere til rådighed til de mange fodboldkampe rundt omkring i DBU’s lokalunioner, netop som vintervejret er ved at fortrække fra græsplænerne.

Det ligner umiddelbart en sejr til DFU, hvor formand Per Buttenschøn glæder sig over aftalen . Som organisation holdt man stand og ’tabte’ kun relativt få dommere til DBU’s nye koncept ’DBU dommer’. Således tvang DFU DBU tilbage til forhandlingsbordet, selvom det flere gange blev gentaget fra DBU’s side, at alle former for forhandling med DFU var endegyldigt overståede.

218 fra 2014
Forhandlingerne i den forgangne uge udmøntede sig i en aftale med 21 punkter , der beskriver de fremtidige rammer på dommerområdet. Honoraret for at dømme en fodboldkamp, som udadtil er blevet fremlagt som sagens kerne og årsag til konflikten, kommer på salomonisk vis til at afspejle både DBU og DFU’s krav: Dommerne får 207 kr. pr. kamp i resten af 2013 og 218 pr. kamp fra 2014, hvorefter beløbet indeksreguleres.

Rammeaftalen indeholder dog derudover en række formuleringer, som i dommerkredse tolkes som en svækkelse af DFU’s fremtidige mandat. Eksempelvis fremgår det, at ’dommer ikke har pligt til at være medlem af en dommerklub under DFU’. Og selvom DBU opfordrer dommerne til at melde sig ind under DFU, fortsætter fodboldorganisationen også med at søge dommere direkte knyttet til de seks lokalunioner som såkaldte DBU dommere. DFU’s monopol som organisation for fodbolddommere er således brudt.

Fremtiden på dommerområdet
DFU’s rolle som forhandler og samarbejdspartner over for DBU synes også at være svækket med aftalens pkt. 4, som siger, at ’DBU anerkender DFU som dommerfaglig interesseorganisation’, som man vil gå i dialog med og have med på råd, dog uden at man i fremtiden vil indgå traditionelle samarbejdsaftaler. Betyder det mon, at sidste reelle forhandling mellem DBU og DFU fandt sted i fredags?

I en konflikt, der fra start af kun havde tabere, er det også vanskeligt at se, hvem der på det organisatoriske plan fik mest ud af den måde, den blev afsluttet på. DBU kom ikke til at se gode ud med den kategoriske afvisning af forhandling, som ikke holdt i længden, og DFU vil fremover blive udfordret på at bevise sin berettigelse som organisation og relevans over for dommerne, nu hvor medlemsskabet ikke er en nødvendighed for at dømme breddefodboldkampe.

Hvordan dommerområdet på sigt vil komme til at se ud, er i det hele taget et åbent spørgsmål. Aftalen mellem DBU og DFU nævner afslutningsvis, at der skal nedsættes et forum for dialog som middel mod fremtidig uenighed og konflikt. Men en nærmere præcisering af dialogforummets medlemssammensætning, arbejdsbetingelser og magtbeføjelser er endnu ikke beskrevet yderligere.