Dommerkonflikt åbner diskussion om frivillighed

DBU og Dansk Fodbolddommer-Union (DFU) er havnet i en konflikt, der handler om mere end 18 kr. Parternes uenigheder udstiller et meget belastet forhold i det organisatoriske rum bag afviklingen af omkring 100.000 fodboldkampe årligt, og frivillighedsbegrebet er kommet i kritisk søgelys med diskussionen om dommernes godtgørelse.

Når fodbolddommerne fra Danmarksserien og nedefter har varslet strejke, er det på papiret, fordi DBU i forhandlinger siden efteråret har vist sig uvillig til at hæve dommergodtgørelsen fra de hidtidige 200 kr. til 218 kr. pr. seniorkamp. Ifølge DFU har DBU stillet i udsigt, at godtgørelsen skulle sættes ned, hvilket sikkert ikke har gjort stemningen om forhandlingsbordet bedre.

Men det er ikke kun de knap 20 kroner, der adskiller DBU og DFU. Dommerunionen føler sig trådt under fode af DBU’s tilgang til forhandlingerne, mens DBU modsat mener, at DFU ud over at stille urimelige lønkrav blander sig i DBU-interne områder som f.eks. disciplinærsager og budgetter.

Det førte i sidste måned til, at DFU varslede strejke pr. 1. april – hvor seriefodbolden ellers skulle til gå i gang. Konflikten blev yderligere tilspidset, da DBU tog den konsekvens helt at opsige samarbejdet med DFU og nu i stedet vil organisere dommerne direkte under organisationens lokalforbund – et træk som DFU ser som en underminering af dommernes ret til at organisere sig.

Den umiddelbare konsekvens er, at de mange fodboldspillere med nært forestående forårspremierer ser ud til at blive de første til at lide under konflikten. DBU’s forsøg på at få dommerne direkte ind under egne vinger har mødt massiv modstand i dommerklubberne, og der er formodentlig langt fra nok arbejdsvillige dommere til at varetage opgaverne, når kampene rundt om i landet skal fløjtes i gang.

Job eller hobby
På den lidt længere bane har den praktiske turneringsafvikling i fodbolden og de mange års samarbejde mellem de centrale parter, DBU og DFU, lidt et alvorligt knæk, uden nogen umiddelbar udsigt til løsning. Senest har DIF entydigt støttet DBU i sagen og således effektivt umuliggjort deres rolle som forligspartner, som DFU ellers havde appelleret til. 

I det store perspektiv handler konflikten dog ikke om fodbold alene, for DBU og DFU’s uenigheder åbner op for spørgsmål, som berører bogstaveligt talt alle egne af idrætten i Danmark: Kan frivillige overhovedet strejke? Og hvordan er begreber som realløn og indeksregulering havnet i hjertet af diskussionen om de frivillige fodbolddommeres vilkår?

De dommere, der dømmer fodbold fra serie 1 og nedefter, er frivillige ifølge ligningsloven, og derfor har de haft mulighed for at modtage 200 kr. i godtgørelse pr. kamp uden at skulle betale skat deraf. Det beløb satte SKAT i oktober 2012 op til 250 kr. pr. kamp og kridtede således banen op for den verserende konflikt. En konflikt som til gengæld har sat fokus på problemstillingen om, hvor grænsen for frivillighed går.

Det er ikke til at sige noget om, hvor mange af fodbolddommerne i DFU, der betragter sig selv som frivillige. Dommere kan tjene 500 skattefri kroner om dagen, og der er ingen øvre grænse for årlig dommerindkomst i modsætning til de maksimale 5.600 i godtgørelse til trænere og ledere i foreningerne. Reelt har fodbolddommerne derfor mulighed for at supplere lønnen, overførselsindkomsten eller SU’en med betragtelige beløb fra tjansen på grønsværen.

Det er heller ikke frivillighed eller de frivilliges vilkår, der gennemsyrer DFU’s udspil i konflikten, hvilket DBU da også har været ude og kritisere. Men de store idrætsorganisationer, DIF og DGI, har også selv for nylig i parallelle notater sat kroner og øre på det frivillige arbejde i idrætten, og således har DIF (og DGI for den sags skyld) selv været med til at kvantificere idrætsforeningernes aktiviteter på en (fiktiv) økonomisk bundlinje.

Konflikten om dommernes økonomiske godtgørelse rejser principielle spørgsmål om frivilligheden i idrætten. Spørgsmål der handler om, hvorvidt frivilligt arbejde er foreneligt med faglig organisering og krav om lønforhøjelse. Spørgsmålet er, om DFU’s dommere helst ville give afkald på 18 ekstra kroner pr. kamp eller deres status som frivillige i idrætten, hvis det kom til stykket?

Hele sagen falder sammen med opdateringen af regeringens såkaldte ’frivilligcharter’, der skal adressere styrkerne og udfordringerne for frivilligheden i Danmark. Konflikten mellem DBU og DFU kan afføde nogle grundlæggende diskussioner om, hvor grænsen mellem løn og frivillighed egentlig går – selvom det sikkert er en ringe trøst for de fodboldspillere, der løber ud på dommerløse baner om små to uger.

Ud over at være ansat som analytiker på Idrættens Analyseinstitut er Trygve Buch Laub selv uddannet og aktiv fodbolddommer på serieniveau – uden aktiv stillingtagen i konflikten. I sit afsluttende speciale på sociologistudiet beskrev han desuden dommergerningen i gråzonen mellem frivilligt og lønnet arbejde – specialet med titlen ’Mellem job og hobby’ kan downloades i vidensbanken.