En idrætssektor med uudnyttede potentialer

I den kommende uge valfarter over 400 udenlandske forskere, undervisere og idrætsledere fra hele Europa og resten af verden til den 20. EASM-konference i Aalborg.

Nordjylland og den relativt nye sportsmanagement-uddannelse på UCN får således æren af at huse den hidtil største sportsmanagement konference i Danmark med flere store kapaciteter både fra forsknings- og idrætsverdenen blandt oplægsholdere og deltagere.

Desværre er repræsentanter for den danske idrætssektor relativt sparsomt repræsenteret blandt de næsten 500 navne på deltagerlisten. Hverken forskere, undervisere eller studerende fra den ellers voksende skov af idrætsrelaterede uddannelser i Danmark har med få undtagelser engageret sig stærkt i begivenheden.

Heller ikke idrætsorganisationer, forbund, professionelle sportsklubber, marketingfolk, offentlige myndigheder eller andre aktører fra den stadigt mere mangfoldige danske idrætssektor bliver voldsomt synlige i Aalborg. Og desværre kan den relativt beskedne danske repræsentation ikke bare affejes med dårlig markedsføring, almindelig travlhed eller et generelt uinteressant program for konferencen.

Sportmanagement skal etableres
EASM-konference finder trods alt sted for 20. gang og er en veletableret begivenhed, men hidtil har EASM-konferencerne aldrig spillet nogen rolle i den danske idrætssektors bevidsthed. I mange af de deltagende nationer er sportsmanagement som fag og forskningsmæssigt område generelt langt mere etableret og udviklet end i Danmark.

Behovet for at etablere sportsmanagement bedre i den danske idrætssektor er netop grunden til, at Idan/Play the Game har engageret sig stærkt i EASM 2012 og blandt andet også sammensat programmet for den danske optaktskonference ’Idræt mellem forening og forretning. Sportsmanagement i fremtidens danske idrætssektor’. Konferencen finder sted, tirsdag den 18. september.

Sportsmanagement som tema kan i praksis spænde temmelig vidt og udefineret over discipliner som jura, økonomi, statskundskab, sociologi, organisation, markedsføring, medievidenskab osv., men det er karakteristisk og dokumenteret i en nylig evaluering af den nordiske idrætsforskning fra Finlands Akademi, at sådanne discipliner spiller en relativt beskeden rolle i dansk og nordisk idrætsforskning i forhold til den idrætsforskning, der retter sig mere mod træningsvidenskabelige, sundhedsmæssige eller pædagogiske problemstillinger og professioner.

Mange udfordringer
Det er trist, at det forholder sig sådan, for der er rigeligt med udfordringer at tage fat i og rigeligt med dramatiske forandringer og magtforskydninger at tage bestik af i idrætten som en bred sektor.

Den frivillige sektor og den traditionelt kulturpolitiske tilgang til idrætten suppleres og udfordres i stigende grad af kommercielle aktørers profitorienterede initiativer eller offentlige velfærdspolitiske mål i forhold til sociale og sundhedsmæssige indsatser gennem idrætten.

Resultatet af de mange nye aktører og tilgange i idrætssektoren er en dansk idrætssektor i samlet vækst, men også i en ukoordineret vækst, hvor de enkelte delaktører kun i begrænset omfang orienterer sig i forhold til hele sektoren, og hvor et overordnet strategisk eller udviklingsmæssigt greb om sektorens potentiale og fremtidige udvikling mangler.

Nu er det ikke sådan, at Idan plæderer for nye statslige indgreb i markedskræfternes spil på idrætsområdet eller for statslig styring af tusindvis af frivillige lederes engagement og virkelyst – absolut ikke. Men en vis grad af viden om, visioner for og helt grundlæggende interesse i, hvad der egentlig foregår i idrætssektoren som helhed og ikke kun i de enkelte aktørers egen lille butik kunne nok ikke forvolde større skade.

Bedre forvaltning af uddannelsernes midler
Under alle omstændigheder er det en klokkeklar offentlig opgave at sikre en ordentlig forvaltning og en bæredygtig anvendelse af alle de skattekroner, der hældes i nye uddannelsesretninger, bygningsmasse på uddannelsesinstitutionerne og et stærkt forøget optag af studerende på det idrætsrelaterede område i disse år. Her har man til gode at opleve noget, der ligner en officiel strategi eller refleksion over den samlede udvikling.

Ingen ministerier eller ansvarlige politikere aner formentlig, hvad der overordnet foregår på idrættens uddannelsesområde. Konsekvensen deraf kan meget vel blive bristede drømme og spildte eller fejlorienterede uddannelser, når hundredevis af nyuddannede idrætsstuderende fra forskelige retninger pumpes ud på arbejdsmarkedet i de kommende år.

For at sige det endnu klarere: Det bør altså ikke være taxameterhensyn eller lokalpatriotisme om at ’beholde de unge sportstalenter på egnen’, der styrer det offentliges uddannelsespolitik på idrætsområdet.

Der er og bliver utvivlsomt store muligheder for beskæftigelse i den voksende og stadigt mere mangfoldige og komplekse danske idrætssektor i de kommende år, men udbyttet af de offentlige millioninvesteringer i uddannelser på idrætsområdet kunne helt sikkert styrkes endog ganske betydeligt gennem bare lidt mere refleksion over de fremtidige behov og potentialer - og en mere synlig sammenhæng mellem relevant forskning på det samfundsvidenskabelige idrætsområde og sigtet med og indholdet af den undervisning, der tilbydes på uddannelserne.

Men hvem skal samle bolden op og give hele området et helhedseftersyn?

Regeringen? De dominerende og samtidig rivaliserende idrætsorganisationer, der selv er presset af udviklingen og til tider oplever den som utidig konkurrence? Forskningen, der hidtil i mange sammenhænge har kørt i vante riller og været ganske underprioriteret, mens idrætssektoren generelt var i hastigt opbrud?

Indtil videre ruller bolden herreløst rundt.

Når Idan/Play the Game har engageret sig kraftigt i EASM 2012 og har bidraget til et indholdsrigt program, der i al beskedenhed kommer langt omkring i forhold til idrætssektorens mange udfordringer i Danmark og internationalt, er det fordi, vi tror på et uforløst potentiale.

De mange dygtige aktører i den danske idrætssektor kan godt inspireres til at gå mere målrettet efter den herreløse bold og skyde den i mål til en fremtid med en endnu mere dynamisk og spændende dansk idrætssektor med arbejdspladser, økonomisk vækst og stærke aktører - side om side med en mere traditionel og lystbetonet frivillig idræt i fortsat udvikling og trivsel.

I sportens verden er det vist ikke ilde set at have ambitioner, og det tillader vi os hermed at have på den samlede idrætssektors vegne: I Danmark kan vi gøre det endnu bedre på mange af de områder, som blandt andet er i fokus for den forskning og de debatter, der fremlægges på EASM 2012-konferencen. Og måske er det også klogt at begynde på det nu, før tipsmidlerne til idrætsorganisationerne, anlægs- og driftsmidlerne til idrætsfaciliteter i kommunerne eller strømmen af taxameterpenge til idrætsuddannelserne muligvis svinder ind.

Vel mødt til EASM 2012 – og forhåbentlig også til en løbende fremtidig debat om idrætssektorens udvikling.