Dansk håndboldøkonomi bløder

Dansk håndbold er og bliver noget nær en sportslig succeshistorie. Både senior- og de respektive ungdomslandshold på såvel dame- som herresiden har gennem de seneste år høstet adskillige medaljer samtidig med, at kvaliteten af de to hjemlige håndboldligaer vel aldrig har været højere. 

Udviklingen tog fart i midten af 1990'erne med Ulrik Wilbeks jernhårde ladies og fik en saltvandsindsprøjtning, da de to landsdækkende tv-kanaler, TV2 og DR, købte håndboldrettighederne for at fylde hullet efter fodboldtransmissionerne, der gik til koncernen bag TV3, MTG i 2001. Herefter blev der i mange år vist enorme mængder af håndbold på de danske tv-skærme til gunst for ligaklubberne, der fik adgang til en reklameplatform som skæppede godt i klubkasserne.

Kvalitetsmæssig blev de forhøjede indtægter suppleret med professionaliserede tilstande for danske spillere og mange udenlandske stjerner. Mange års talentarbejde bar også frugt. Europas håndboldopmærksomhed kunne ikke længere gå Danmark forbi. 

Rådden økonomi
Samtidig med den stigende sportslige succes har der desværre aldrig for alvor været styr på de kommercielle håndboldklubbers økonomiske forhold. Høj som lav i dansk håndbold har været i økonomiske vanskeligheder – ofte flere gange. Betragter man nøgletallene fremgår det, at der stort set hele perioden fra midten af 1990'erne og frem til i dag har været varierende grader af underskud. I klubbernes årsregnskaber for 2007-2008 knækker kurven desværre markant, hvor resultatet lyder på næsten 1,9 mio. kr. i gennemsnitligt underskud. 12 ud af i alt 22 klubber i herre- og dameligaen kom ud med underskud.

Bag disse tal ligger endvidere, at flere af ligaklubberne har måttet forbedre deres egenkapital gennem tilførsel af såkaldt ansvarlig lånekapital for at blive godkendt som kontraktklub i DHFs licenssystem, der gennem de senere år er blevet gradvist implementeret.

Når dette licenssystem er fuldt implementeret i sæsonen 2009/2010, bliver det meget spændende at følge effekten. Foreløbig har den gradvise indfasning tilsyneladende ikke givet det ønskede resultat, og fortsætter alt som tidligere, er det nærliggende at se flere klubber gå konkurs, sådan som det er sket i dansk ishockey, der har endnu større sår end håndboldklubberne.

Senest forlangte Danmarks Idræts-Forbund (DIF) sportslige sanktioner i forhold til de ishockeyklubber, der gang på gang lægger sig ned og alligevel får lov at løbe på isen til en ny sæson i en ny selskabskonstruktion. Det holder selv sagt ikke. Indtil videre har det imidlertid været småt med de sportslige konsekvenser i dansk håndbold, og spørgsmålet er selvsagt, hvor stor den idrætspolitiske vilje er til at komme problemet til livs. 

Hvad skal der gøres?
Frem mod genforhandlingen af den nu gældende tv-aftale, der udløber i 2011, kan ligger der i hvert fald en opgave i at rydde op blandt de klubber, der længe har kørt skidt, hvis man vil overbevise tv-kanalerne om, at prisen for rettighederne skal være højere end tidligere.

Desuden forstærker årets dårlige resultat diskussionen om, hvorvidt reguleringen af dansk håndboldøkonomi er stram nok. I februar 2009 nedsatte udvalget for professionel håndbold under DHF en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på, hvad der kan gøres for at styrke klubbernes økonomiske situation.

Da Idan i maj 2006 offentliggjorde sin omfattende analyse af dansk håndboldøkonomi lød en af anbefalingerne på at nedsætte en uafhængig kontrolinstans udenfor DHF til at forestå vurderingen af klubbernes økonomiske forhold og tildele licenser.

Forbilledet var blandt andet fransk og tysk fodbold, der har haft succes med sådanne kontrolforanstaltninger og især i tysk fodbold medvirket til at nedbringe klubbernes gæld og styrke resultatbalancen.

Forslaget blev på daværende tidspunkt mødt med noget nær hånlatter blandt fremtrædende personer i DHFs ledelse med bemærkningen om, at der ikke var behov for noget 'håndboldpoliti'.

Indtil videre er der imidlertid intet i udviklingen af dansk håndboldøkonomi, der har ændret på den opfattelse, at der må skrappere midler til for at styrke grundlaget for en fortsættelse af den succesfulde udvikling, som dansk elitehåndbold på såvel klub- som landsholdsniveau har været vidne til gennem mere end et årti.