Politisk hanekamp: Stor vil stå mod lille i dansk fodbold

Den stigende afstand mellem top og bund i dansk fodbold skal balanceres, klubberne skal klare sig bedre i de internationale turneringer, og fodboldforretningen skal have en solid økonomisk basis.

Dette er blandt ønskerne bag igangsættelsen af det udredningsarbejde, konsulentfirmaet Capacent har udført for Divisionsforeningen og DBU.

Med offentliggørelsen af den anden rapport af to, 'Scenarier for en fremtidig turneringsstruktur', åbner fodbolden for alvor en debat, der kan ende med en reel ændring af ligastrukturen. Måske sker det allerede med vedtagelse på DBU's repræsentantskabsmøde i marts 2010.

Ideen om et slutspil er godt
Men hvad fortæller udredningen os om dansk fodbolds problemer, og er de foreslåede løsningsforslag gode nok? Svaret afhænger nok af, hvor i fodboldhierarkiet man befinder sig. 

Overordnet er der god sammenhæng mellem statusrapporten og de nye forslag til forandring af turneringsstrukturen. Der fremlægges fire scenarier (A, B, C og D), hvor det såkaldte 'Scenario C' ses som det mest hensigtsmæssige at forfølge.

I korthed går forslaget ud på at dele turneringen op i et grund- og et slutspil, hvor Superligaen (SAS Ligaen) efter endt grundspil splittes mellem top-8 og de nederste fire hold, der derefter spiller mod de fire øverste fra 1. division (Viasat Divisionen) om fire pladser i den bedste række (de to rækker består hver af 12 hold).

Overordnet set forekommer det klart, at Scenario C er det bedste i forhold til de opstillede sportslige og økonomiske forudsætninger, der blev peget på i den første delrapport i marts.

Argumentet bag Scenario C om at skabe flest mulige spændende kampe hænger godt sammen med den foreslåede struktur, men også med forsøget på at udjævne kløften mellem SAS Ligaen og Viasat Divisionen.

Erfaringer fra håndbold
Nogle vil finde det underligt, at man med et slutspil kan få en dansk mester, der ikke har vundet grundspillet, men det er nok et spørgsmål om temperament og smag. 

I dansk ligahåndbold, hvor man allerede har gang i en variant af den foreslåede fodboldstruktur, er debatten gået højt, fordi dominerende hold i grundspillet er blevet udfordret i slutspillet af hold, der har haft en mindre god sæson i grundspillet. Det er en rimelig indvending, men på den anden side har slutspillet haft den ønskede effekt: Intet er i princippet afgjort, før det sidste fløjt har lydt.

Forskellen på det foreslåede Scenario C og håndboldens variant, er at fodboldklubberne vil skulle tage alle point med over i slutspillet fra grundspillet. For håndboldklubbernes vedkommende blev der tildelt et fast antal point afhængigt af placering i grundspillet.

Forslaget i Scenario C giver nok en klarere fordel til de hold, der ligger i toppen end håndboldens model. Det er svært at sige om dette er en fordel, men ligger mere i forlængelse af den hidtidige struktur, da dominans i grundspillet belønnes mere.

Talentudvikling skal i fokus
Ud over forslaget til en forandret turneringsstruktur foreslår Capacent en 'national handlingsplan for talentudvikling' rettet specielt mod 1. division. 

Planen skal være med til at udligne det sportslige gab mellem top og bund i dansk fodbold. Det sker blandt andet ved en økonomisk gulerod for at sætte talentudvikling (mere) i fokus.

Således foreslår rapporten, at der som supplement til FIFAs regler for internationale klubskifter indføres nationale transferregler for klubskifter i Danmark indeholdende økonomisk kompensation for uddannelse af spillere. Desuden forslår man, at dele af tv-pengene bliver tildelt klubberne på basis af, hvor mange unge spillere de benytter.

Det er rigtigt set, at der skal større fokus på talentudvikling herhjemme. Danmark er et lille land med et lille befolkningsmæssigt grundlag, og skal dansk fodbolds niveau fastholdes og løftes, er det vigtigt, at især danske spilleres kvaliteter styrkes. En stor del af dansk klubfodbolds succes skyldes nemlig indkøb af udenlandske stjerner, mens de danske spilleres niveau er presset. På landsholdsplan har den danske rangering generelt været faldende de seneste ti år.

Ideen bør imidlertid også følges op af rent kvalitative tiltag. Træner danske talenter på den rigtige måde? Træner de nok? Og er hele konceptet for talentudvikling i overensstemmelse med det internationale niveau? Det bør man nok også se nærmere på.

Den økonomiske dimension
Hvad angår den økonomiske dimension er rapporten inde på, at kravene til klubberne bør strammes op. Dette er også essentielt. Endvidere er det nok også fornuftigt at nedbringe antallet af klubber med ret til at tegne kontrakter (jf. den økonomiske analyse i statusanalysen). 

Flere klubber i den næstbedste række har været eller er i økonomiske vanskeligheder. Enkelte er allerede gået konkurs (FC Amager, Køge BK), mens FC Kolding blev reddet af lokale sponsorer. Flere klubber i 1 division kan være på vej ud over kanten.

I Superligaen har licenssystemet derimod fungeret ret godt. På trods af finanskrise har mange af klubberne udvidet forretningsområderne, men som Capacents statusrapport ganske rigtigt peger på, har en del klubber længere nede i divisionerne ikke de økonomiske forudsætninger for at drive prof-fodbold - hverken i stor eller lille målestok.

Lægger man hertil, at fodbolden har oplevet en stigende sportslig polarisering, bliver det nødvendigt at fokusere på, at incitamentet til overinvesteringer øges som følge heraf. Selvom den foreslåede turneringsstruktur blandt andet er tilrettelagt for at modvirke denne polarisering, sportsligt og økonomisk, er det vigtigt med effektive licensregler for alle klubber, der har kontraktspillere.

Man skal også tænke på, at fordelingen af tv-penge i den nye tv-aftale i større udstrækning end tidligere vil være afhængig af resultater. Dette plejer at betyde større incitament til at satse, da belønningen ved at komme til tops slår mere klart ud i kroner – hvis succesen kommer. Omvendt er straffen større, hvis det mislykkedes.

Et gunstigt instrument, der benyttes med delvis succes i blandt andet Tyskland og Frankrig, er netop strammere licensregler med større grader af inspektion og sanktionering af klubber, der ikke lever op til kravene.

Derudover vil UEFA formentlig lægge større vægt på licenssystemer i fremtiden på grund af politisk pres fra blandt andet EU. Krav om strammere økonomisk styring rammer således dansk fodbold udefra før eller senere. Heldigvis har der været klare hjemlige tegn på forbedring de senere år. Problemet er størst i rækkerne under Superligaen, så der er grund til at fokusere her.

En statisk struktur?
Samlet set leverer såvel statusrapporten som de opfølgende forslag til forbedringer et godt grundlag for en fremtidig debat om dansk fodbold. Hvor debatten ender er svært at sige. En problemstilling skal man imidlertid være opmærksom på. Følger dansk fodbold de foreliggende forslag, vil det formentlig begunstige storklubberne mest. 

Med den nye fordeling af tv-penge, indførelse af uddannelseskompensation for udvikling af spillere samt indskrænkning af antallet af prof-klubber vil de mindre klubber blive tvunget til at satse på talentudvikling som en slags fødeklubber for de store.

Det er måske udmærket i det store hele, men det betyder også, at strukturerne i dansk fodbold går mod stigende økonomisk polarisering. Det vil virke ind på den sportslige balance – også selvom den foreslåede struktur vil søge at modvirke det.

Dermed bliver det vanskeligere for de små klubber at komme til tops. Resultatet kan blive et statisk billede af magtforholdene til glæde for storklubberne. Spørgsmålet er, om de små klubber finder det voldsomt tillokkende?

Rasmus K. Storm arbejder med sportsøkonomi på Idan. Han har blandt andet set nærmere på dansk professionel fodbold og udviklingen i håndboldøkonomien. Dette munder senere ud i en afhandling om kommercielle sportsklubber i de to sportsgrene.