Fitness-sektoren får travlt i 2008

Fitness-sektorens højtid er, traditionen tro, lige om hjørnet. Både på landsdækkende tv, i radiospots samt på plakatsøjler i landets byer lyder de glade fitnessbudskaber igen – 'design yourself' – som fitnesskæden Equinox slår sig op på. I dagene og ugerne efter nytåret vil tusindvis af danskere møde op i deres lokale fitnesscenter med fast overbevisning om, at 2008 bliver året, hvor der skal tages hul på en ny og sundere livsstil. Velfærdsfedtet skal væk, og dårlige vaner bekæmpes.

De nye kunder kan igen i år få en betragtelig fedmerabat med i bagagen. I fitness dk får nye kunder fem kr. for hvert vejet kilo. Samme markedsføring gav i 2007 fitness dk 4.200 nye medlemmer, som tilsammen vejede 331.800 kg - og således opnåede en samlet rabat på 1.659.000 kr. Fitnesskæden S.A.T.S. er i år også hoppet med på fedmerabatten og giver hele 500 kr. i rabat uanset vægten på en ny kunde.

Fitnessåret 2007
Fitnessåret 2007 blev først og fremmest husket for to ting: Det var året, hvor Forbrugerstyrelsens offentliggjorde testen af fitnesscentre i Danmark. Rapporten, der blev lanceret i februar, mødte hård kritik for både sine metoder og sit for snævre lægefaglige behandlerperspektiv, der rejste principielle spørgsmål om, hvilke krav man kan og bør stille til landets fitnesscentre og idrætsforeninger for den sags skyld.

2007 var også året, som bød på de første store politiske sejre for den nystiftede brancheorganisation Dansk Fitness og Helse Organisation (DFHO). DFHO kunne således ved årets udgang præsentere et udvidet og forbedret samarbejde med Anti Doping Danmark. Hovedelementerne er en mere effektiv indsats mod doping i fitness-sektoren samt en langt billigere pris for centrenes tilmelding til ordningen, hvis der er medlem af DFHO. Dertil arbejdes der med, at centre i fremtiden bliver tvunget til at fortælle kunder om de er med i Anti Doping Danmarks ordning eller ej.

Antallet af dopingbrugere vil formodentlig ikke falde, da forfængeligheden blot vil finde andre græsgange; men symbolpolitikken er ikke til at tage fejl af: I fremtidens fitnessmarked bliver det for langt de fleste centre et afgørende konkurrenceparameter at kunne præsentere sig som et rent sundhedscenter. Nu da incitamenterne for indmelding i DFHO tilmed er blevet langt tydeligere, vil vi sandsynligvis se brancheforeningens medlemsskare vokse.

Dertil viste DFHO sig ved at levere en genistreg udi politisk lobbyisme. Via DFHO’s møder med daværende sundhedsminister og nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), fik DFHO indskrevet et løfte om skattefrie arbejdsgiverbetalt fitness i regeringsgrundlaget med anslået manglende indtægt i statskassen på mindst 400 mio. kr.

Stor fremgang i antallet af fitnesscentre og kunder
Ved opgørelsen af den danske fitness-sektor hér ved årsskiftet 2007-2008 kan det konstateres, at den danske fitness-sektor stadig er i massiv fremgang. I 2007 blev der åbnet hele 41 nye kommercielt drevne fitnesscentre. 19 kommercielle centre er af den ene eller anden grund lukket, hvilket giver en nettotilvækst i centre på 22 nye centre. Samlet set nåede fitness-sektoren således op på ca. 379 kommercielle fitnesscentre i 2007. Allerede nu er der planlagt 13 nye fitnesscentre med åbning i 2008 - og flere vil komme til.

Samtidig er antallet af fitnesskunder i kommercielle fitnesscentre steget markant. Fitness World satte Danmarksrekord med sin åbning af det 4.000 kvadratmeter store center i Århus - hvor over 3.700 havde meldt sig ind før åbningsdagen. Centret har nu passeret 7000 medlemmer og dermed på rekordtid overtaget rollen som den største ’idrætsudbyder’ i Århus. Et samlet skøn, der er baseret på det gennemsnitlige antal medlemmer pr. fitnesscenter, lander på, at fitnessmarkedet i 2007 er vokset med ca. 30.000 nye kunder. I dag har den kommercielle fitness-sektor således rundet ca. 410.000 kunder, svarende til 7,5 % af befolkningen.

2007 blev også året, da en ny fitnesskæde kom stærkt på banen. Via en række sammenlægninger af eksisterende centre, opstod fitnesskæden ’Sport og Fitness’, som nu tegner sig for 12 centre - alle beliggende i mindre byer i Jylland. Også kæden Motion og Trivsel har ekspanderet kraftigt og vil med en række snarlige åbninger i 2008 tælle hele 14 centre, hvilket vil gøre kæden til den femtestørste i Danmark målt i antallet af centre. Equinox-kæden har også sat store skibe i søen og vil inden længe vil tælle 19 centre med målsætning om 25 inden år 2010. Også diverse mindre fitnesscentre bygget op omkring cirkelkoncepter og forbeholdt kvinder viste i 2007 en fremgang og tæller nu 7 hele centre samt '10-center-i-center' koncepter.

Foreningsfitness og masteruddannelse
Foreningslivet har med DGI i spidsen også satset stort på de motionshungrende danskere. Danmarks Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har succes med projektet ’Træningskultur’, der yder støtter og rådgivning til idrætsforeninger med ønske om etablering af fitnesscenter. Siden projektets start har 48 idrætsforeninger modtaget støtte og rådgivning om foreningslivets potentialer inden for fitness og samtlige af DGI’s nyetablerede fitnessforeninger har oplevet massiv medlemsfremgang. Ingen tvivl om, at fitness i foreningsregi også i år 2008 vil blive prioriteret højt hos både DGI og Danmarks Idræts-Forbund (DIF), der nu som noget nyt lægger op til et tæt samarbejde om udvikling af fitnesstilbud i idrætsforeninger. 

2007 blev også året, da Syddansk Universitet (SDU) i Odense udbød en ny masteruddannelse i Fitness og Træning. Masteruddannelsen optog på sin første årgang 13 elever på specialistuddannelsen. De studerende vil efter gennemført uddannelse varetage opgaver som kvalitetssikring og koordinering af viden og initiativer inden for den fysiske træning - både i fitnessbranchen og den offentlige sektor.

2008 - fitnessåret der kommer
En af de helt nye store overraskelser i år 2008 bliver, at de forhadte og udskældte bindingsperioder på fitnessabonnementer sandsynligvis vil høre fortiden til ved 2008-årets afslutning. Kort før jul 2007 udsendte landets største kæde, fitness dk, en pressemeddelelse om, at bindingsperioderne blev afskaffet, ligesom man allerede kendte det fra den succesrige Fitness World. 

Bindingsperioderne har siden 1995 været et økonomisk mirakelmiddel for de kommercielle fitnesscentre, der har tjent store penge på at have kunder, der ikke brugte medlemskabet men var bundet til at betale. Fitness dks nye tiltag tog konkurrenterne med bukserne nede, og de er nu nødsaget til at følge trop, hvis de ikke skal stå markant dårligere i en konkurrencesituation, hvor fitnesskunder træffer deres valg ud fra parametrene om træningsstedets beliggenhed, prisen og kvaliteten – og muligheden for at melde sig ud igen.

Fitness instruktør - nu med S.U.
2008 bliver også året, hvor fitness-sektoren får sin første statsanerkendte og S.U.-berettigede uddannelse. Selve uddannelsesforløbet udbydes af erhvervsskolerne inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven og er med opstart fra sommeren 2008. Uddannelsen strækker sig over væsentligt længere tid end de private fitnessuddannelser, hvor den typiske uddannelse i privat regi er på cirka 40 timer. Den nye statsanerkendte uddannelse vil ifølge en rapport fra undervisningsministeriet have en varighed på minimum 1½ år inklusive et obligatorisk grundforløb på 20 uger og cirka 10 ugers obligatorisk skoleundervisning på hovedforløbet. 

Spørgsmålet er, om fitness-sektoren, der i mange år selv har råbt på kvalificerede medarbejdere, nu selv er klar til at bidrage. Den skal tage imod de studerende, stille praktikpladser til rådighed samt betale en praktikløn. Spørgsmålet skal også ses i lyset af, at den kommende landsdækkende uddannelse sandsynligvis i de første par år vil konkurrere med og supplere de mange private uddannelsestilbud, som fitness-sektoren selv har etableret.

Faktum er, at der stadig er et stort behov for at få uddannet et helt almindeligt instruktørpersonale, som skal tage imod de mange fitnessaktive. Personalet skal både kunne kvalificere den fysiske træning, sætte fokus på forskellige målgruppers unikke behov samt kunne motivere og fastholde deltagere til livslang fysisk aktivitet. Fitnessåret 2008 vil vise om dette fortsat vil ske i sektorens egne snørklede uddannelsessystemer eller om fitness-sektoren tør åbne op for samarbejde med og krav fra den offentlige sektor.