Håndboldklubberne må selv løse skævhederne

Jyllands-Posten har på sine sportssider åbnet en heftig debat om fordelingen af sendetiden mellem klubberne i håndboldligaerne. Kritikken blev i første omgang fremført af GOG's træner, Jan Pytlick, hvilket dog umiddelbart forekommer en anelse misforstået.

 GOG har gennem tiderne været blandt de meste viste klubber i dansk tv med 10 pct. af sendetiden hos kvinderne og 22 pct. af sendetiden hos herrerne i perioden 1993-2005, så kritikken illustrerer umiddelbart en mangel på forståelse af de kommercielle mekanismer i idrætsverdenen trods over ti års professionalisering af håndboldsporten.

Jan Pytlick har helt ret i, at polariseringen mellem klubberne er udtalt, og at tv spiller en væsentlig rolle i problemstillingen. Idrættens Analyseinstituts gennemgribende undersøgelse af den økonomiske udvikling i dansk elitehåndbold, 'Fra forsamlingshus til forretning', dokumenterer dette.

I damerækken har klubberne GOG, Slagelse, Viborg, FIF/FCK og Ikast-Bording siddet på 73 procent af sendetiden siden 1993. I herrerækken har Virum-Sorgenfri, Skjern, GOG, Kolding og FIF/FCK stået for i alt 67 procent.

Relativt få klubber sidder altså på mediekagen, og konsekvensen er en stor forskel i klubbernes økonomiske styrke. Hvor klubbernes økonomi i 1993 bestod af en bred variation af indtægtskilder, er håndboldsportens økonomiske vækst siden drevet frem af tv og deraf afledte sponsorater i en grad, så 85 procent af forskellen mellem klubbernes sponsorindtægter i dag kan forklares direkte med henvisning til variationen i, hvor mange tv-seere, der er til klubbernes kampe. Derfor er det nødvendigt at være på tv.

Den gode cirkels problem
Der er utvetydigt tale om en god og en dårlig håndboldøkonomisk cirkel, hvor de bedste og mest eksponerede klubbers succes holder de øvrige klubber fra fadet. Det er et stigende problem, fordi en sportsliga lever af spænding om udfaldet af kampene.

Der er med andre ord et tydeligt behov for en mere ligelig fordeling af ressourcerne mellem klubberne, men når håndboldledere skyder skylden på tv, tager de bolden i den forkerte hånd. Med den massive eksponering, håndbolden af forskellige årsager får på DR og TV 2 og nu også TV 3, er vi for længst ude over de landsdækkende tv-stationers public service-forpligtelser.

Der er tale om en rent kommerciel disposition fra tv-stationernes side, og det er derfor forståeligt, at tv-stationerne primært tager hensyn til næste seermåling. Håndbold konkurrerer med andre sportsgrene og programtyper. Derfor vælger tv-kanalerne de meste interessante kampe, dvs. kampene mellem de bedste og mest populære hold. Håndboldverdenen er benhård og kommerciel, og sådan har klubberne selv ønsket det.

Klubberne skal selv løse problemerne
Hvis klubberne ønsker ændringer af den problematiske polarisering, må de derfor i første omgang vende skytset indad og drøfte tiltag, der kan balancere skævhederne.

Et konkret eksempel på en løsning kunne være udbetaling af 'løftepenge' til dårligere klubber eller en 'håndboldskat', der omfordeler en større del af det samlede pengeflow i branchen til de klubber, som ikke eksponeres i samme udstrækning som de bedste.

De store klubber vil formentlig slå sig i seletøjet over sådanne forslag, men man skal huske på, at reguleringer er helt almindelige inden for alle typer af konkurrencesport. De er faktisk reglen mere, end de er undtagelsen. I boksning er der indført vægtklasser for at sikre højest mulig spænding, og i kampsport er bæltefarver med til at sikre ligevægt mellem kombattanterne. I kommerciel sport vil det være naturligt at anvende den udslagsgivende faktor, pengene, til at regulere med.

Hvis kritikken af, at TV 2 primært eksponerer de klubber, som har samarbejdsaftaler med TV 2 Reklame, er korrekt, kunne klubberne indbyrdes overveje, om sådanne eksklusive sponsor- og reklameaftaler med medieselskaber burde modificeres, så de ikke medvirker til skævvridninger i samme udstrækning.

De dårligere klubber har en opgave i at overbevise de stærke om nødvendigheden af værdige modstandere, men det er ikke tv-kanalernes opgave. Tv leverer pengene, men kan ikke lade sig diktere af strukturelle uhensigtsmæssigheder, som klubberne selv er de nærmeste til at løse.