Tv-aftale med problemer

Dansk elitehåndbold er aktuelt den mest eksponerede sport på landsdækkende tv herhjemme. Det er konklusionen på en gennemgang af omfattende medieeksponeringsdata, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har analyseret i forbindelse med en større undersøgelse af udviklingen i dansk håndboldøkonomi.

Den omfattende medieeksponering kombineret med stor seereffektivitet, dvs. mange reelle tv-seere, har gjort håndbolden meget kommercielt interessant for sponsorer og sikret en gunstig økonomisk udvikling for de danske eliteklubber. I perioden fra 1993 og frem til i dag har klubberne i mændenes og kvindernes bedste rækker således oplevet en vækst fra ca. 1,2 mio. kr. i gennemsnitlig omsætning til godt 10,4 mio. kr. i dag. Det svarer til en årlig vækst på over 20 procent, gennem hele perioden.

En meget vigtig brik i denne udvikling er den såkaldte ’tv-aftale’, som Dansk Håndbold Forbund (DHF) indgik med DR og TV 2 i foråret 2001 og nyligt forlængede med TV 2 frem til 2011. Aftalen har givet forsyningssikkerhed af dansk klub- og landsholdshåndbold til seerne og er gensidigt af parterne blevet betegnet som ’verdens bedste’. Dette fordi den dels skaber stor interesse for håndbolden, dels udfylder et hul i de nationale tv-stationers sportssendeflader, som opstod efter Modern Times Group, der står bag TV3 og TV3+, købte tv-rettighederne til dansk superligafodbold for næsen af public service kanalerne.

At tv-aftalen er vigtig for dansk håndbolds fremtid, kommer til udtryk gennem delresultater fra Idans undersøgelse af håndboldsektoren. Således viser Idans spørgeskemaundersøgelse blandt de danske ligaklubber, at 82 procent i varierende udstrækning er enige i, at den nuværende og kommende tv-aftale er afgørende for den fremtidige udvikling i dansk elitehåndbold.

Imidlertid tyder noget på, at det ikke i alle henseender er en hensigtsmæssig aftale, der er blevet lavet. Nok skaber den grundlaget for kraftig økonomisk vækst i sektoren, men samtidig indeholder den en skævhed, der favoriserer de bedste klubber. På et spørgsmål, om hvorvidt aftalen tilgodeser de bedste klubber, er et klart flertal (82 procent) således enige eller meget enige:

Det fremgår altså, at klubberne peger på, at der er i praksis er en skævhed i tv-aftalen. Sammenholdt med Idans opgørelser af de mest eksponerede klubber, der viser kraftig visning af få topklubber som Slagelse DT, Viborg HK, Ikast-Bording EH, Kolding IF, og GOG-Svendborg TGI, er det klart, at tv-aftalen i stor udstrækning kommer de bedste klubber til gode, da der er en direkte sammenhæng mellem sponsorindtægter og eksponering. Ifølge Idans beregninger kan 85 procent af væksten i klubbernes sponsorindtægter således direkte relateres til stigningen tv-eksponeringen.

De, der har, skal mere få
Med disse tal på nethinden, kan det konkluderes, at klubber, som er i toppen, er inde i en selvforstærkende cirkel, der sikrer dem meget gode vækstbetingelser. Klubber, der ligger længere nede tabellen, har derimod mere vanskeligt ved at komme ind i det gode selskab, hvor pengene, på grund af tv’s dækning, er.

Hvorfor er det et problem?

Sagen er, at klubberne i dansk håndbold lever af den spænding, der opstår når de støder sammen på kampdagen, og afgør styrkeforholdet sportsligt. I modsætning til almindelige økonomiske markeder, hvor virksomhederne kan udkonkurrere hinanden, må der i sportsverdenen være en balance mellem konkurrence og samarbejde. Ingen må blive for stærke, for så falder spændingen ved usikkerheden om udfaldet af kampene, dvs. det kommercielle grundlag for selve sportsbranchen, væk. Dette er i stor udstrækning allerede sket. Viborgs dominans på damesiden og Koldings i herrerækken viser, at det er svært for andre at blande sig i toppen.

Når det i stor udstrækning er de samme klubber, der eksponeres, får de dermed også et økonomisk rygstød til at blive i toppen, og den store del af tv-kagen de medfølgende sponsorindtægter giver. De bedste klubber kommer altså ind i en god og selvforstærkende cirkel, fordi flere indtægter gør det muligt at styrke spillertruppen yderligere i forhold til de mindre gode hold. De mindre klubber står derimod udenfor og trykker næsen mod ruden til det forjættede land, og det udgør et problem for håndboldproduktet.

Konkurrencens dilemma 
Der er derfor god ræson i at overveje forskellige reguleringsmekanismer, som kan sikre den fortsatte sportslige balance i de danske ligaer. En meget enkel løsning er at omfordele flere økonomiske midler fra tv-aftalen til de relativt svagere klubber. Med mere økonomisk ballast, kan de investere i bedre spillermateriale, og stå stærkere i den sportslige konkurrence.

Nogle klubber vil formentlig slå sig i seletøjet over dette forslag, men der er gode grunde til, at selv de bedst stillede klubber bør indse potentialet: Nok er det klart, at de bedste klubber lever af slå de mindre gode, men samtidig er det også klart, at de ikke må blive for suveræne, fordi det mindsker spændingen og på sigt giver mindre efterspørgsel på håndbold fra tv-seere og tilskuere. Det er konkurrencens dilemma, der kun kan dulmes ved at mindske de stærkeste klubbers dominans.