Afsluttet: Idan undersøger idrætten i Fredericia Kommune

Foto: Colourbox

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har indgået en aftale med Fredericia Idrætsråd og Fredericia Kommune om at undersøge borgernes idræts- og motionsvaner og foreningslivets vilkår.

Idan har gennem en årrække lavet undersøgelser i landets kommuner med fokus på blandt andet idrætsvaner og foreningsliv, og i foråret zoomer vi ind på idrætten i Fredericia Kommune. Undersøgelsen vil blandt andet kigge på aktivitetsniveauet blandt borgerne i Fredericia, i hvilke arenaer de dyrker deres idræt, og hvordan de bruger kommunens faciliteter med særligt fokus på børn og unge under 25 år. Derudover vil undersøgelsen kigge nærmere på eventuelle barrierer, der eksisterer i forhold til at dyrke motion og idræt.

Idan vil desuden lave en kortlægning af kommunens idrætsfaciliteter og kigge nærmere på facilitetsdækningen i kommunen. Delundersøgelsernes resultater vil blive sammenlignet med tilsvarende analyser i andre kommuner.

Undersøgelsen vil også bestå af en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens foreninger, som skal besvare en række spørgsmål om deres organisering, vilkår, behov og udfordringer.

Analysen har til formål at give et overblik over idrættens konkrete tilstand i Fredericia og samtidig indgå som grundlag for det videre arbejde med idrætten i kommunen. 

Undersøgelsen er afsluttet. Download raporten 'Idrætten i Fredericia Kommune'

Yderligere information

 
 

Sesionanalytiker Peter Forsberg, Idrættens Analyseinstitut

Mobil: +45 4088 5279

Mail: peter.forsberg@idan.dk

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.