Idan skal evaluere eliteidrætten i Finland

Langrend er en af de discipliner, hvor Finland har hentet en del OL-medaljer de seneste år. Foto: Per Breiehagen/Getty Images

18.01.2022

Det finske Uddannelses- og Kulturministerium har bedt Idrættens Analyseinstitut om at evaluere det finske elitesportssystem. Evalueringen er en del af en større udredning, der skal vurdere, om de finske resultater i international elitesport er tilfredsstillende.

Indtil midten af 1950’erne lå Finland lunt i svinget, når det kom til at hive medaljer med hjem fra blandt andet OL, og for 70 år siden kunne finnerne således fejre hele 22 medaljer på hjemmebane ved OL i Helsingfors i 1952. Siden da er det gået ned af bakke for de finske atleter, der måtte nøjes med to bronzemedaljer ved det seneste OL i Tokyo.

Det centrale spørgsmål er nu, hvorfor det finske eliteidrætssystem ikke leverer så mange gode internationale resultater som før i tiden? Det skal Idrættens Analyseinstitut (Idan) se nærmere på i en ny evaluering af eliteidrætten i Finland. Idan skal desuden sammenligne udviklingen i landets konkurrenceevne med andre nordiske lande som Norge, Danmark og Sverige.

Evalueringen fokuserer resultatmæssigt på perioden fra Berlinmurens fald i 1989og frem til i dag, men vurderer også udviklingen i et længere historisk perspektiv, da Finland frem til midten af 1950’erne som sagt var yderst succesfulde i de olympiske discipliner. Evalueringen inddrager desuden internationale parasport-resultater.

Idan vil undersøge Finlands internationale konkurrenceevne ved at sammenligne antallet af medaljer samt såkaldte top 8-point (hvor en førsteplads tildeles 8 point, nummer to 7 point .... og nummer otte 1 point) med andre nationer, der har deltaget ved OL.

”Vi kommer også til at kigge nærmere på sportsgrene, der er relevante i en finsk kontekst, men som ikke nødvendigvis er på OL-programmet. Det kunne for eksempel være spydkast, mellem- og langdistanceløb eller skihop,” siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idan.

Holder det finske elitesportssystem stadig?
Projektet er bestilt af det finske Uddannelses- og Kulturministerium, og Idan skal nu se på effektiviteten i det finske elitesportssystem og derudfra vurdere, om der grund til at ændre i den måde, som det nuværende system er organiseret og finansieret på.

I nogle perioder har de finske atleter klaret sig godt international og i andre perioder dårligt.

”Det kan der være flere årsager til, men i store træk kommer vi til at se på, om der er noget i den interne organisering, der kan forklare problemet, eller om svaret snarere skal findes i den internationale eliteidræt, hvor nogle nationer måske har oprustet og har klaret sig ekstra godt,” forklarer Rasmus K. Storm,

Analysen kommer til at sammenligne de såkaldte ’gode’ og ’dårlige’ perioder og se nærmere på sammenhængen med den internationale konkurrencesituation og den interne organisering af det finske elitesportssystem i forhold til for eksempel fordeling af ressourcer.

Projektet ligger i forlængelse af tidligere forskning
Idan samarbejder med professor Klaus Nielsen, Birkbeck - University of London om projektet, der forventes afsluttet i forsommeren 2022. Rasmus K. Storm og Klaus Nielsen har arbejdet sammen på flere projekter om dansk og international eliteidræt - blandt andet i form af årlige analyser af dansk konkurrenceevne i international eliteidræt.

Denne evaluering ligger derfor i naturlig forlængelse af de undersøgelser, Idan tidligere har lavet af dansk og international idræt og ikke mindst Danmarks konkurrenceevne.

Læs mere:

Find temasiden for ’Idan undersøger danske eliteresultater’

Idrættens økonomi i Grønland: Et overblik over status og udvikling i de økonomiske midler på idrætsområdet i Grønland

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Idrættens Analyseinstitut forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.