Afsluttede projekter

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Læs mere om en række afsluttede projekter, som er blevet gennemført af Idrættens Analyseinstitut siden 2005.

Idrætten i Tårnby Kommune

Idan har i 2019/2020 gennemført en undersøgelse af idrætten i Tårnby Kommune med fokus på borgernes adfærd, ønsker og behov på idrætsområdet samt idrætsforeninger og idrætsfaciliteter i kommunen.

Download rapporten: 'Idrætten i Tårnby Kommune'

Projektansvarlig: Peter Forsberg


Idrættens økonomi i Grønland
Idrættens Analyseinstitut har efter aftale med Grønlands Idrætsforbund gennemført en analyse af de økonomiske forhold for grønlandsk idræt med henblik på at styrke de fremtidige indsatser på området.

Download rapporten 'Idrættens økonomi i Grønland'

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm

Wellness til hverdag i Gentofte Kommune
Idan har i 2019 gennemført en borgerundersøgelse af holdninger til og interesse for wellness i Gentofte Kommune på vegne af Gentofte Kommune.

Download rapporten 'Wellness til hverdag i Gentofte Kommune'

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm


Events som motor for rekruttering
Idan har undersøgt for Dansk Surf & Rafting Forbund, hvordan og i hvilken grad det dansk-arrangerede VM i stand-up paddle 2017 har motiveret flere danskere til at dyrke sporten. 

Download delrapport 1: Events som motor. Hvordan kan sportsevents bruges som løftestang til at få flere til at dyrke idræt?

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm

 

Idan kortlægger udsatte borgeres idrætsvaner
Med en bevilling fra TrygFonden gennemførte Idan i løbet af 2017, 2018 og 2019 tre undersøgelser af udsatte borgeres idrætsvaner. Fokus er på kortlægning af eksisterende initiativer samt på udvalgte udsatte borgergruppers udfordringer og behov i forhold til idrætsdeltagelse.

Projektansvarlig: Maja Pilgaard
 

Idan går tæt på gadeidrætten
I løbet af 2017 gik Idan tæt på fænomenet gadeidræt og gennemførte blandt andet en evaluering af Den Nationale Platform for Gadeidræts støtte til lokale idrætsprojekter.

Download rapporten 'Danskernes gadeidrætsvaner'

Download rapporten 'Evaluering af gadeidrætsprojekter'

Holbæk Kommune som talentmiljø
I samarbejde med Holbæk Kommune og Holbæk Talentråd gik Idan tæt på talentudvikling i kommunen. Idan havde i samarbejde med kommunen valgt at definere talentscreening bredt, så der dels blev set nærmere på vilkårene for traditionelt talentudviklingsarbejde i idrætten, dels blev kigget fremad i forhold til potentialerne i kommunens beslutning om at opføre et helt nyt, centralt idrætscenter, Holbæk Sportsby.

Download rapporten 'Holbæk Kommune som talentmiljø'

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm



Idrættens innovatører
Projektet ’Idrættens Innovatører’ analyserede, hvordan værdifuld innovation opstår og udvikler sig i den brede idræt. En vigtig del af projektet var at afdække en bred vifte af aktører, som kan betegnes som innovatører inden for idrætten. 

Projektet var eksplorativt og hovedsagligt kvalitativt funderet i form af kvalitative interviews, diskussionsfora/fokusgrupper, messebesøg mv. Fokus var bl.a. på idrætsrelaterede iværksættervirksomheder og entreprenører, ”gazelleidrætsforeninger” (eksperimenterende og med innovativt fokus), socialøkonomiske virksomheder samt alternative idrætsfællesskaber (herunder online). 

Download notatet 'Idrættens innovatører - analyse og scenarier'

Projektet var en del af Idan Forum



Idrættens krav til eliteidrætsfaciliteter
Et fireårigt ph.d.-projekt fra 2013-2016 i samarbejde mellem Idan og Malmø Universitet ser nærmere på bærdygtigheden af idrættens største opvisningsanlæg.

Projektleder og ph.d.-stipendiat: Jens Alm



Fokus på eliteidrætten - forskningssamarbejdet Spliss
Idan deltog i det internationale komparative forskningsprojekt SPLISS, som undersøgte faktorer, der har indflydelse på sportslig succes i eliteidrætten.


Læs mere om den samlede internationale undersøgelse her

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm


Idrætten i Grønland
Idan indgik i 2015 en omfattende samarbejdsaftale med Grønlands Idræts-Forbund om at tilvejebringe ny viden om idrætten i landet som baggrund for en ny idrætsstrategi.

Analysen består af en omfattende undersøgelse af den grønlandske befolknings motions- og sportsvaner, en foreningsundersøgelse blandt idrætsforeninger i Grønland samt en kortlægning af situationen på facilitetsområdet i Grønland.

Download rapporten 'Idræt i Grønland' samt hæftet 'Idræt i Grønland. Kort fortalt'

Projektansvarlig: Trygve Laub Asserhøj

Evaluering af løbestier
Idan har i efteråret 2015 og foråret 2016 evallueret tre løbestiprojekter for Lokale og Anlægsfonden, som på hver deres måde har integreret aktivitetspladser og digitale løsninger. En aktivitetsplads på løberuten og mulighed for at integrere digitale løsninger i løbeaktiviteten er nogle af de elementer, som Lokale og Anlægsfonden har arbejdet med i tre løbestiprojekter i Ry, Herlev og København.

De tre projekter er:

Download rapporten 'Evaluering af løbestier'

Projektansvarlig: Maja Pilgaard

Motionsdoping i Danmark
På vegne af Kulturministeriet har Idan evalueret en del af indsatsen mod motiondoping i Danmark, som regeringen igangsatte i 2012 i form af en handlingsplan med otte punkter. Herunder har Idan evalueret fem af punkterne, der bl.a. vedrører andelen af kommercielle motions- og fitnesscentrecentre og medlemmer, der er dækket af en Anti Doping Danmark-aftale, samt en vurdering af den ny samarbejdsorienterede indsats på området.

Download rapporten 'Motionsdoping i Danmark'

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm

 

Yoga i hovedstaden
Med støtte fra Københavns Kommune og i samarbejde med FOF/HOF Lyngby, København har Idan undersøgt yogamarkedet i København. Rapporten belyser bl.a. motiver, behov og ønsker blandt en bred udøverskare i hovedstadsområdet, ligesom den ser på udbyderne af yoga og kvaliteten i uddannelser.

Download rapporten 'Yoga i København - udøvere, undervisere og uddannelse'

Projektansvarlige: Maja Pilgaard og Henriette Bjerrum

 

Motionsløb i forening
Med afsæt i en række DGI løbeforeninger har Idan med økonomisk støtte fra DGI undersøgt motionsløb i forening. Rapporten går tæt på rekruttering og fastholdelse af medlemmer, ligesom den ser på tilrettelæggelsen og organiseringen af løbetilbud i foreningerne.

Download rapporten 'Motionsløb i forening'

Projektansvarlig: Peter Forsberg

 

Frafald og fastholdelse i atletikken
I sarmarbejde med og med støtte fra Dansk Atletik Forbund udarbejdede Idan i 2014 en undersøgelse af frafald og fastholdelse af børn og unge i atletikklubberne. På baggrund af både kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt både nuværende og frafaldne atletikudøvere samt ungdomstrænere, nåede rapporten frem til en række årsager til, hvorfor nogle fortsætter, mens andre stopper til atletik.

Download rapporten 'Fremtidens atletikmiljøer'

Projektansvarlig: Trygve Laub Asserhøj

 

Idrætsfaciliteter i Allerød Kommune
I samarbejde med Institut for Idræt ved Syddansk Universitet (SDU) gennemfører Idan en undersøgelse af idrætsfaciliteter i Allerød Kommune, herunder bl.a. en kortlægning af idrætsfaciliteterne i kommunen, kapacitetsudnyttelsen samt borgerne og brugernes behov og ønsker. Desuden ser undersøgelsen på muligheden for tværkommunalt samarbejde på området.

Download grundrapporten 'Idræt og faciliteter i Allerød Kommune. Analyse af drift, ønsker og behov på idrætsområdet'

Download afslutningsnotatet (resume og anbefalinger)

Projektansvarlig: Peter Forsberg

 

Stadionleje i Danmark
Idan undersøger de danske superligaklubbers lejevilkår på helt eller delvist kommunalt ejede stadioner i Danmark, med et sideblik på den økonomiske udvikling i dansk topfodbold og de retningslinjer, der gælder for kommunal involvering i professionel fodbold.

Download notatet 'Stadionleje i Danmark. Notat om danske superligaklubbers lejeforhold'

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm 

 

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Skanderborg Kommune
Idan bidrager til en undersøgelse af idrætsfaciliteter i Skanderborg Kommune. Herunder undersøger projektet kapacitetsbenyttelsen i en række af kommunens faciliteter samt undersøger borgere og brugeres behov og ønsker til faciliteterne. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund er projektansvarlig.

Download rapporten 'Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Skanderborg Kommune'

 

Eliteidrættens krav til offentlige anlæg
Idan undersøger med økonomisk støtte fra Lokale og Anlægsfonden eliteidrættens krav til offentlige idrætsanlæg, herunder opvisningsanlæg. Undersøgelser ser bl.a. nærmere på de formelle krav fra forbund og kommunernes oplevelse af krav fra eliteidrætten. Ligeledes sammenligner rapporten forholdene i Danmark med Sverige, Norge og Holland.

Download rapporten 'Eliteidrættens krav til offentlige anlæg'

Projektansvarlig: Jens Alm

 

Idrætsudredning
Idan har efter aftale med Kulturministeriet udarbejdet en mindre, faktuel del af den Kulturministeriets udredning af idrættens økonomi og struktur, som blev offentliggjort i første del af 2014.

Download den samlede udredning fra Kulturministeriet 'Udredning af idrættens økonomi og struktur'

 

Fremtidens senioridræt
Idan undersøger på vegne af DGI senioridræt. Analysen ser bl.a. på idrætsvanerne i aldersgruppen +60 år og frivilligheden i foreninger med mange seniorer, ligesom interview med forskellige udbydere af idræt for seniormålgruppen giver en status på aktiviteter for målgruppen.

Download rapporten 'Fremtidens senioridræt - Mellem ironman og stolemotion'

Projektansvarlig: Ditte Toft

 

DIF- og Idansamarbejde om formidling
I forlængelse af en række større analyseprojekter for Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har Idan indledt et formidlingssamarbejde med DIF med henblik på at omsætte de mange analyseresultater til konkrete redskaber til foreningerne. 

Projektansvarlig: Henrik H. Brandt

 

Fremtidens facilitetsbehov i Rudersdal og Fredensborg Kommuner
Idan undersøger i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet fremtidens facilitetsbehov i Rudersdal og Fredensborg Kommuner. 

Download de tre delrapporter 'Idrætten i Rudersdal 2012' fra Rudersdal Kommune

Download rapporten 'Fritidsfaciliteterne i Fredensborg Kommune' fra Fredensborg Kommune

Projektansvarlige: Peter Forsberg og Lau Tofft-Jørgensen 

 

DGI Gymnastik & Fitness - potentialer, dilemmaer og fremtidig strategi
Idan analyserer på vegne af DGI Gymnastik og Fitness DGI og de lokale foreninger mulige fremtidige roller i forhold til idrætsmarkedet fitness- og sundhedskultur. 

Download de to delrapporter fra projektet:

Projektansvarlig: Maja Pilgaard

 

Stor analyse af skydeidrætten
Idan gennemfører i 2012 en omfattende analyse af udviklingen i skydeidrætten for De Danske Skytteforeninger (DDS).

Download rapporten 'Skydeidrætten i Danmark'

Projektansvarlig: Henriette Bjerrum med assistance fra Peter Forsberg, Trygve Buch Laub og Kasper Lund Kirkegaard

 

Skrevne medier under lup – International Sports Press Survey
I foråret 2011 deltager Idan i undersøgelsen International Sports Press Survey, hvor en række lande undersøger idrætsindholdet i de skrevne medier. 

Download notatet 'Idræt i avisen'

Projektansvarlig: Ditte Toft

 

Undersøgelse af brug af stadionanlæg efter megaevents
Idan ser nærmere på brugen af store stadionanlæg bygget i forbindelse med store internationale megaevents. 

Download rapporten 'World Stadium Index'

Projektansvarlig: Jens Alm

 

Fremtidens uddannelser og kurser
I samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund undersøger Idan fremtidens behov for kurser og uddannelser til ledere og trænere. 

Download de tre delrapporter i projektet:

Projektansvarlige: Henriette Bjerrum og Henrik H. Brandt

 

Portræt af de danske motionsløbere
Idan ser i 2011 nærmere på de danske motionsløbere i en undersøgelse for Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Atletik Forbund. 

Download rapporten 'Motionsløbere i Danmark'

Projektansvarlige: Peter Forsberg og Henrik H. Brandt

 

Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten
I 2010/2011 undersøger Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Syddansk Universitet frivilligheden i de danske idrætsforeninger på vegne af Danmarks Idræts-Forbund. 

Download rapporten 'Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten'

Projektansvarlig: Henrik H. Brandt

 

Danskernes idrætsvaner under lup
Idan gennemførte i 2007-2008 på vegne af en række interessenter i dansk idræt den hidtil mest omfattende undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner.

Den 16. juni 2008 offentliggjorde Idan rapportten 'Danskernes motions- og sportsvaner', der viser de vigtigste tendenser i danskernes motions- og sportsdeltagelse. Rapporten blev den 12. november 2009 fulgt op af bogen 'Sport og motion i danskernes hverdag', der går væsentligt tættere på idrætsdeltagelsen.

Projektansvarlig: Maja Pilgaard 

 

Idrættens virtuelle arenaer
Idan analyserer i 2010 idrættens nye sociale 'arenaer' på internettet: potentialer, udfordringer og forankring i idrætten.

Download rapporten 'Idrættens virtuelle arenaer'

Projektansvarlig: Martin Hedal

 

Inspirationskatalog - 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge
Idan udarbejder på vegne af Kulturministeriet et inspirationskatalog, der kan inspirere til at få mere idræt og bevægelse ind i børn og unges hverdag. 

Download inspirationskataloget

Projektansvarlige: Ditte Toft og Henrik H. Brandt

 

Medlemsundersøgelse i foreningsdrevne fitnesscentre
Idan udfører i 2010 en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne af fitnesscentre, der har modtaget støtte fra projektet Foreningsfitness under DGI og DIF. 

Download projektets rapporter

Projektansvarlig: Karsten Østerlund

 

Evaluering af mærkningsordning i motions- og fitnesscentre
Idan evaluerer den såkaldte ’smiley-ordning’, som alle danske motions- og fitnesscentre har været underlagt siden 2008. 

Download rapporten 'Indsatsen mod motionsdoping i kommercielle motions- og fitnesscentre - en evaluering af mærkningsordningen'

Projektansvarlig: Henrik H. Brandt

 

Idræt og motion - hvor er Århus?
Idan tegner et billede af motion, idræt og bevægelseskultur i Århus Kommune anno 2010.

Download rapporten 'Idræt og motion - hvor er Århus?'

Projektansvarlig: Henrik H. Brandt

 

Idrættens Iværksættere - teknologi og iværksætteri i den danske sportssektor
Idrættens Analyseinstitut analyserer den sportsrelaterede iværksætterkultur i Danmark. Projektet identificerer en række sportsrelaterede iværksættere med særlig vægt på moderne teknologi, som løbende præsenteres i virksomhedsportrætter på Idan.dk.

En vigtig del af projektet er rapporten 'Idrættens Iværksættere', som udkom i februar 2009.

Projektansvarlig: Martin Hedal

 

Tennis i Danmark - en frafaldsundersøgelse
Idrættens Analyseinstitut analyserer i efteråret 2009 medlemsfrafaldet i dansk tennis for Dansk Tennis Forbund.

Download rapporten 'Tennis i Danmark'

Projektansvarlig: Karsten Østerlund

 

Sundhed for millioner
Idan iværksætter med støtte fra TrygFonden et projekt om Fitness-sektorens sundhedspolitiske potentiale. Projektet undersøger samarbejder mellem fitness-sektoren og de nye kommuner. Projektet begynder primo 2008 med afsluttende afrapportering i april 2009.

Download projektet Sundhed for millioners rapporter

Projektansvarlig: Kasper Lund Kirkegaard

 

Idan sekretariat for Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg
Idrættens Analyseinstitut fungerede fra efteråret 2007 til foråret 2009 som sekretariat for Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg. Idan udarbejdede i den forbindelse bl.a. udkast til den afsluttende rapport, producerede selvstændige baggrundsnotater samt stod for konferencen 'Idræt, sundhed og sociale faktorer', der blev afholdt den 26. februar 2008.

Download de to udgivelser fra Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg 'Idræt for alle':

Projektansvarlig: Jens Bjerregaard

 

Evaluering af Team Danmarks støttekoncept 2005-2008
I perioden primo november 2007 til primo april 2008 evaluerede Idan Team Danmarks støttekoncept 2005-2008 i forbindelse med forarbejdet til revideringen af samme. Evalueringsarbejdet mundede ud i en rapport, som Team Danmark offentliggjorde i maj 2008.

Download rapporten 'Team Danmark støttekoncept. Evaluering af støttekonceptet 2005-2008'

Projektansvarlig: Rasmus K. Storm

 

Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi
Udvikling, barrierer og fremtidige muligheder Projektet gennemføres som en del af forskningsprojektet: ’Kunst, kompetence og konkurrenceevne i den danske oplevelsesøkonomi’, der gennemføres af Creative Industries Research Centre Imagine.. ved Copenhagen Business School (CBS Imagine..). Formålet er at placere, definere, kortlægge og analysere sportens rolle i oplevelsesøkonomien.

Projektansvarlige: Rasmus K. Storm og Henrik K. Brandt, Idan. Undersøgelsen er offentliggjort i bogen 'Idræt og sport i den danske oplevelsesøkonomi - mellem forening og forretning'. 

 

Sved for millioner
Projektet 'Sved for millioner' skal skabe overblik over og indsigt i den danske fitness-sektor, der gennem de sidste 20 år har udvidet sin vifte af tilbud kraftigt. Et af målene er at stimulere en bred debat om sektorens status i forhold til det frivillige foreningsliv og den offentlige sektor. Projektet er premanent, men har foreløbig afstedkommet tre udgivelser, bogen 'Fra muskelmasse til massebevægelse', analysen 'Overblik over den danske fitness-sektor' samt en evaluering af DGI Træningskultur. Alle udgivelser kan downloades i vidensbanken på idan.dk

Projektansvarlig: Kasper Lund Kirkegaard, Idan. Undersøgelsen er offentliggjort med en bogudgivelse og en rapport.

 

Kommunal idrætspolitik i Danmark
Forskningsprojekt om den danske idrætsmodel i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund.

Forskningsprojektet 'Kommunal idrætspolitik i Danmark' tager bl.a. sigte på at opnå en grundlæggende viden om idrætspolitiske forhold i kommunerne samt belyse kommunalreformens indvirkning på idrætten. Projektet afsluttes ultimo 2008 med udgivelsen af en bog om kommunal idrætspolitik.

Projektansvarlig: Bjarne Ibsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, SDU.

 

Andre projekter

2013: Web-arkivering af Idrætshistorisk Årbog og Forum for Idræt: Idan opdaterer i 2013 web-arkiveringen af de sidste to udgivelser i serien 'Idrætshistorisk Årbog', ligesom de første udgaver af Forum for Idræt, Historie og Samfunds udgivelser 'Forum for Idræt' tilføjes serien. Se artiklerne her

2013: Evaluering af projektet YOUR GAM3: Idan udarbejder i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund et opsamlingshæfte til evalueringen af projektet YOUR GAM3.

2012: Evaluering af puljen til idræt for vanskeligt stillede børn. Idan gennemførte i 2012 en formidlingsopgave for Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Idan udarbejdede med afsæt i evalueringsrapporten et opsamlingshæfte, som belyser evalueringens hovedpunkter. Læs opsamlingshæftet og rapporten.

2010: Sportsklubber som reklamemedier. Idan gennemførte i foråret 2010 i samarbejde med Reflex r + d ved Jan Otte en mindre undersøgelse af en topligaklubs (håndbold) funktion som reklamemedie i lokalesamfundet og evne til at generere salg for kunderne. Hvad virker, hvad virker ikke, når en professionel sportsklub tilrettelægger sponsorater? 

2008: Antologi om dansk håndbold. En række forfattere, analytikere og forskere skriver om dansk håndbold. Rasmus K. Storm fra Idan redigerer og Forlaget Bavnebanke udgiver. Bogen forventes publiceret i efteråret 2008.

2007: Web-arkivering af idrætshistorisk årbog. Idan har sammen med Dansk Idrætshistorisk Forening fået støtte af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning til et projekt, der skal gøre alle artikler i tidligere udgaver af Idrætshistorisk Årbog tilgængelig for søgning fra såvel Dansk Idrætshistorisk Forenings som Idans hjemmesider (Vidensbanken). Idan står i foråret 2007 for den praktiske scanning, indhentning af forfattertilladelser samt tekniske udvikling. Projektet er afsluttet i juni 2007. Læs mere her: Idrætshistorisk Årbog

2006: Integration og fodbold på gadeplan. Idan er rekvirent på Master-projektet 'Integration and Football at Street Level' under Afdeling for Europastudier på Århus Universitet. Projektet vil indsamle europæiske erfaringer med fodbold på gadeplan og herudfra analysere, hvilken rolle projekterne spiller i forsøgene på at integrere udlændinge i samfundet. Læs den færdige rapport.

2005: Sportspressen 2005. Udbygger 'Play the Game' og Mandag Morgens internationale undersøgelse af stofvalg, prioritering og journalistiske genrer i sportspressens dækning i 2005. På Idans foranledning udvides undersøgelsen til at omfatte fem danske aviser. Desuden vil Idan gennemføre uddybende analyser af undersøgelsens resultater. En analyse af sportspressens situation indgår i idræt og tv-projektet - se ovenfor.

2005: Betalt fodbold. Idan har støttet udgivelsen af bogen 'Betalt fodbold', der udkom i slutningen af 2005 på forlaget Klim med Rasmus Storm fra Idan som medredaktør. Bogen har form af en antologi med bidrag fra 12 forfattere, der analyserer udviklingen i dansk, professionel fodbold siden indførelsen i 1978.

2006-2007: Idrættens største arenaer. Idan udarbejdede i 2006-2007 bogen 'Idrættens største arenaer' for Lokale- og Anlægsfonden. Idan sammenholder i bogen de intentioner, der gik forud for opførelsen af faciliteterne i OL-byerne Sydney og Athen samt en række større opvisningsfaciliteter i Danmark med realiteterne efter nogle års erfaringer med nye anlæg. 

I projektet indgik blandt andet en studierejse til Athen og Sydney, lige som Idans daværende projektansvarlige, Ulrik Almlund, i juni 2006 deltog i forskningskonferencen ’The 2012 Games and the FIFA World Cup: The National and Regional Impacts of Major Sporting Events’ på Birkbeck, Clore Management Centre i London. Projektet er afsluttet med udgivelsen i juni 2007. Læs mere på Lokale- og anlægsfondens hjemmeside: www.loa-fonden.dk.

2006-2007: Evaluering af ISCA. Idan gennemfører i 2006 en evaluering af International Sport & Culture Association (ISCA) for DGI og Kulturministeriet. Evalueringen er afsluttet i februar 2007.

2005-2006: Håndboldøkonomi.dk - foreningsidræt eller forvokset mediedarling? Idans undersøgelse 'Håndboldøkonomi.dk' blev afsluttet i juni 2006. Undersøgelsen afdækker, hvordan en sportsgren under kraftig kommercialisering og mediebevågenhed udvikler sig, og hvilken betydning væksten har for klubber og spillere. Projektansvarlig: Rasmus K. Storm, Idan. Læs rapporten og resumeet.

2005-2006: Sport på dansk tv - en analyse af samspillet mellem sport og dansk tv, 1993-2005. Idans kvantiative og kvalitative afdækning af sport på dansk tv blev afsluttet i november 2006. Den samlede rapport analyserer 11 idrætsgrene i dybden og ridser perspektiverne for fremtidens tv-sport op. Projektansvarlig: Martin Hedal, Idan. Hent rapporten.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.


Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.